Annonce
Udland

Trump: Demokraternes syn på abort er ekstrem

Leah Millis/Reuters
For første gang nogensinde har en amerikansk præsident deltaget i demonstration for abortmodstandere.

USA's præsident, Donald Trump, deltog fredag i den årlige "March for Life"-demonstration for abortmodstandere i hovedstaden Washington.

Her anklagede Trump under sin tale Demokraterne for at have "radikale" og "ekstreme" holdninger til abort.

- Ufødte børn har aldrig haft en stærkere forsvarer i Det Hvide Hus, lød det fra Trump foran tusindvis af fremmødte i parkområdet National Mall.

- Når det kommer til abort, har Demokraterne omfavnet de mest radikale og ekstreme holdninger, sagde han.

Donald Trump har to gange talt via videoforbindelse til de omkring 100.000 deltagere. Men han er den første amerikanske præsident, der rent faktisk er til stede.

- Jeg er dybt beæret over at være den første amerikanske præsident nogensinde, som deltager i denne march for liv, sagde Trump med henvisning til navnet på arrangementet.

- Vi er her af en meget simpelt grund: For at forsvare ethvert barns ret - født eller ufødt - til at udfylde det formål, Gud har tildelt dem, sagde han.

"March for Life"-demonstrationen afholdes hvert år i Washington.

Det sker altid omkring årsdagen for højesteretsdommen i den historiske sag "Roe mod Wade", der sikrede amerikanske kvinder retten til abort.

Donald Trump plejede ellers at støtte muligheden for fri abort. Det udtrykte han blandt andet i 1999, hvor han i tv-programmet "Meet the Press" udtrykte, at han "støtter fri abort på alle måder".

Men da han stillede op til præsidentvalget i 2016, beskrev han sig selv som abortmodstander.

Analytikere siger, at Trump har brug for de konservative vælgeres støtte, hvis han vil genvælges senere i år - men den vinder man ikke, hvis man støtter abort.

Trump benyttede desuden lejligheden ved demonstrationen til at kommentere den rigsretssag, som i denne uge blev indledt mod præsident i Kongressens ene kammer, Senatet.

- De kommer efter mig, fordi jeg kæmper for jer, og vi kæmper for dem, der ingen stemme har - og vi vil vinde, fordi vi ved, hvordan man vinder, lød det fra Trump.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce