Annonce
Udland

Trump advarer Irans ayatollah: Vær varsom med dit ordvalg

Ho/Ritzau Scanpix
I kølvandet på fredagsbønnen i Teheran beder Trump ayatollah Ali Khamenei om at være forsigtig med sine ord.

USA's præsident, Donald Trump, advarer fredag Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, om at være forsigtig med, hvad han siger.

Det sker, efter at ayatollahen tidligere på dagen stod i spidsen for fredagsbønnen i Irans hovedstad, Teheran, for første gang i otte år.

- Den såkaldte "suveræne leder" af Iran, som ikke har været så suveræn på det seneste, havde nogle grimme ting at sige om USA og Europa, skriver Trump på Twitter.

I fredagsbønnen sagde ayatollah Ali Khamenei blandt andet, at Irans missilangreb mod to militærbaser med amerikanske soldater i Irak den 8. januar var "et slag mod USA".

Vestlige lande er for svage til at "bringe iranerne i knæ", sagde ayatollahen videre.

Samtidig kaldte han Donald Trump en "klovn", der lader som om, at han støtter det iranske folk, men som vil stikke iranerne i ryggen med en "giftig dolk".

- Han bør være meget forsigtig med sit ordvalg, skriver Trump på Twitter.

I et andet tweet henvendt til det "noble iranske folk, som elsker USA", skriver Trump, at iranerne fortjener en regering, som er mere interesseret i at hjælpe dem med at opfylde deres drømme end at dræbe dem for at få respekt.

- I stedet for at lede Iran mod afgrunden bør dets ledere droppe terror og gøre Iran storslået igen, skriver præsidenten.

Irans militær har erkendt at have skudt et ukrainsk passagerfly ned ved en fejl den 8. januar - samme dag som det iranske angreb i Irak. 176 personer omkom - herunder adskillige iranere.

- Flystyrtet var en tragisk ulykke. Det brændte gennem vores hjerter, sagde ayatollah Ali Khamenei under bønnen fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Men nogen har prøvet at fremstille det på en måde, så vi vil glemme det store martyrium og offer.

Han henviser til den iranske militærgeneral Qassem Soleimani, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Bagdad 3. januar.

Det er usædvanligt, at den magtfulde ayatollah leder fredagsbønnen.

Sidst det skete var i 2012 ved 33-året for Irans islamiske revolution, og på et tidspunkt hvor der var stor debat om landets atomprogram.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce