Annonce
Indland

Truet vikingeskibsmuseum får international beton-hæder

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Skrøbelig del af Vikingeskibsmuseet i Roskilde bliver på liste fremhævet som en mesterlig idé.

Vikingeskibshallen, som er en del af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, er så god arkitektur, at bygningen nu kommer på listen over de 100 mest væsentlige og repræsentative betonbygninger i Europa fra det 20. århundrede.

Det skriver Politiken.

I 2018 blev en fredning af bygningen fra 1998 ophævet efter museets eget ønske. Og en nedrivning af bygningen bliver diskuteret herhjemme.

Bag anerkendelsen af bygningen som europæisk kulturarv står det EU-støttede forskningsprojekt Innova Concrete.

Det består af 29 forskningsinstitutioner, bevaringsorganisationer og virksomheder.

- Bygningen er et strålende eksempel på et museum med et meget præcist formål. Det var en mesterlig idé at bygge denne struktur i vandkanten til resterne af de skibe, der blev fundet i fjorden, siger Chicago-arkitekt Gunny Harboe til Politiken.

Han er præsident for den videnskabelige komité i organisationen Icomos, som er en af de 29 partnere i betonprojektet.

- Det overraskende for mig er, at Danmark, som vi alle ser som et kyndigt og meget fremsynet land, når det kommer til at tage vare på kulturarven, først freder denne bygning. Men siden affreder den igen.

- Den bliver altså ikke mindre væsentlig af at blive pillet af fredningslisten i et politisk spil 20 år senere, siger Gunny Harboe.

Vikingeskibshallen er den ældste del af museet og åbnede i 1969. Den er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen og er bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev i Roskilde Fjord.

I 1998 blev bygningen fredet. Den har dog vist sig at være skrøbelig, og tilstanden på de i forvejen svækkede facader samt taget er blevet yderligere forværret af de senere års stormfloder.

Derfor søgte museet i 2016 om at få ophævet fredningen af Vikingeskibshallen. Affredningen blev først afvist i 2017 af Slots- og Kulturstyrelsen, men senere godkendt af Kulturministeriet.

På Vikingeskibsmuseet i Roskilde ledte direktør Tinna Damgård-Sørensen an i bestræbelserne på at få bygningen affredet.

Hun synes, det er en fin hæder til bygningen. Men den ændrer ikke noget ved, at bygningen ikke kan reddes, som den er i dag.

- Vi mener ikke, at bygningen er i stand til at beskytte de skibe, der står indeni den. Jeg er også ærgerlig over, at det er kommet dertil. Men det er desværre bare en realitet, siger Tinna Damgård-Sørensen til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce