Annonce
Sydfyn

Her er gerningsmanden: Pistol-røveri mod Svendborgkiosk

Politiet efterlyser denne mand, der fredag aften gik væbnet røveri mod Pibesmeden Kiosk.
Pibesmeden Kiosk udsat for væbnet pistol-røveri. Røver kørte væk i rød to-personers ladbil.

Svendborg: Pibesmeden Kiosk på Gammel Skårupvænge blev fredag kort før lukketid udsat for et væbnet røveri.

En mand kom ind i kiosken klokken 22, pegede på en ung ekspedient med en pistol og råbte: "Det er et røveri, jeg vil have penge".

Ekspedienten udleverede ifølge politiet mellem 8000 og 12.000 kroner, og røveren forsvandt herefter ud ad døren. Overvågningsbilleder har afsløret, at han formentlig er kørt væk i en rød to-personers ladbil - muligvis en Toyota.

Politiet har set overvågningsbånd fra kiosken igennem, men har brug for hjælp fra offentligheden.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har været på stedet omkring gerningstidspunktet og måske har set personer eller biler, som kan have interesse, siger politikommissær Rasmus Tyllesen, der er leder af Fyns Politis operative afdeling i Svendborg.

Annonce
Politiet efterlyser denne mand, der fredag aften gik væbnet røveri mod Pibesmeden Kiosk.

Frygter gentagelse

Udover en ung ekspedient var der fire kunder i kiosken og den tilhørende spillehal, og de har givet et grundigt signalement af røveren. Han beskrives som en mand på 20-30 år, 185 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var lys i huden, talte dansk og var iført en blå dunjakke af mærket Ellesse med et hvidt logo på højre bryst og et rødt emblem på venstre side.

Han havde trukket hætten op over hovedet og havde et mørkt tørklæde for mund og næse. Desuden var han iført grå handsker og mørke bukser og sko.

Ejeren af kiosken, Burak Köse, fortæller, at alle er rystet efter røveriet. Han har haft kiosken i godt fire år og også tidligere drevet kiosk i Langeskov uden tidligere at have været udsat for røveri.

- Jeg er meget chokeret, og det har også taget hårdt på personalet, der har det dårligt og er bange for, at det sker igen, siger Burak Köse.

Hente penge flere gange

Han fortæller, at røveren også fik udleveret nogle cigaretter, og at det beløb på 8000-12.000 kroner, der efter røveriet blev oplyst til politiet, formentlig er noget større. Hvor stort ønsker han ikke at fortæller.

- Vi ligger normalt ikke inde med så mange kontanter, men det var op til en weekend, og derfor var der mange penge i kassen, siger Burak Köse, der nu vil hente penge flere gange i løbet af dagen for at undgå en gentagelse.

- Jeg håber meget, at politiet finder frem til røveren, og den røde ladbil, som man kan se på overvågningsbillederne, kan der ikke være mange af. Vi håber, den kan afsløre røveren, siger kioskejeren.

Kiosken på Gammel Skårupvænge i østre bydel var også udsat for røveri i 2014, men her gik røveren forgæves. Den daværende ejer, Flemming Hansen, havde året før været udsat for et røveri mod sin kiosk i Ringe, og han havde derfor investeret i et pengeløst system, der giver et returbeløb tilbage til kunderne, mens pengesedler går i et depot, der ikke kan åbnes af ekspedienterne.

Det system er Burak Köse nu også interesseret i.

- Jeg ved ikke, hvad det koster, men det er værd at undersøge, siger han.

En ung ekspedient i Pibesmeden Kiosk i østre bydel blev fredag kort før lukketid truet med en pistol. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce