x
Annonce
Sydfyn

Trods våd vinter og coronavirus maser landbruget på med forårsarbejdet

Karl Kampp og Majbritt Nielsen er økologiske landmænd mellem Tved og Brændeskov, og for dem fortsætter hverdagen stort set som altid - covid19 og våd vinter til trods. Foto: Katrine Becher Damkjær
Helt upåvirket af coronavirus og det vådeste vinterhalvår i mands minde er landbruget ikke. Hårdt ramt er det dog langt fra. Faktisk tegner det udmærket indtil videre, efter lavtryksregn er blevet til højtrykssol. Og snart skal såsæden i jorden.

Svendborg: Det blev den vådeste vinter i mands minde, og mange landmænd havde dybe rynker i panden, for de frygtede for afgrøderne ude på markerne. For at de ikke kunne få tømt gylletankene, der var - og nogle steder stadig er - fyldt til randen. Og de frygtede, at de ikke ville kunne så til tiden.

Meget tegner dog til, at det løser sig. Ligesom coronakrisen lader til kun at slå skånsomt til landbruget indtil videre.

Karl Kampp er økologisk landmand på nordsiden af Tved, og han ser lyst på den umiddelbare fremtid. Vi kiggede forbi, mens han var ved at samle sten på en af sine marker med vinterhvede.

- Det har da været vådt i år, men slet ikke som nogle steder i jylland, og med det sol og tørvejr, vi har haft den sidste tid, begynder vi snart at kunne køre i marken, siger han og fortæller, at han er begyndt at køre møg hjemme fra gården og ud i markstak, så det kan blive spredt på markerne så snart de er tilstrækkeligt tørre til at køre i.

Det er de snart. De er allerede tørre nok til at han kan køre ud med traktor og vogn og vippe møget af i en stor stak.

- Det kunne vi ikke tidligere på året. Og i sidste uge forsøgte maskinstationen at køre gylle ud på en af vores marker, men det måtte vi opgive, fordi han sad fast, fortæller Karl Kampp.

Annonce
Karl Kampp (i midten) og Majbritt Nielsen (i orange kedeldragt) er i færd med at samle sten. Markerne er efterhånden tilstrækkeligt tørre til, at de for alvor kan begynde forårsarbejdet uden at køre fast. Foto: Katrine Becher Damkjær

Sår til tiden

Det springende punkt er, om han kan nå at så til tiden, og det, mener han, nok kan lade sig gøre.

- Vi plejer at så i første halvdel af april, og det når vi, sådan som det ser ud nu. Vi er bagud hvad angår at køre møg og gylle, men hvis vi kan gøre det i næste uge og derefter pløje - jeg skal pløje cirka 50 hektar i år - så når vi at så til tiden, vurderer han.

Hvorefter han samler endnu en sten op fra marken og placerer den med et kast på ladet af vognen, der er spændt efter traktoren.

Han udpeger et par pletter i marken, hvor der har stået vand hen overvinteren, hvorfor vinterhveden er druknet.

- Men så galt er det heller ikke gået trods alt. Drænene har kunnet tage meget af vandet, fastslår han. Så nu varer det ikke længe, før han kan komme ud med den firefurede vendeplov og gøre jorden klar til endnu en vækstsæson.

Optimistisk konsulent

Og generelt, når man skuer ud over det danske landbrugsland, ser fremtiden lysere ud, end den gjorde for bare en måned siden, hvor regnen stadig væltede ned og resulterede i overfyldte åer, kanaler og oversvømmede marker.

Leif Hagelskjær er landskonsulent for korndyrkning i landbrugets forskningsenhed, Seges, og han mener, at langt de fleste trods endnu godt fugtige marker, vil kunne så til tiden; altså i første halvdel af april.

- Sår man senere, vil det formentlig gå ud over udbyttet, men de fleste vil nok nå det. Den periode, vi har nu, med tørvejr, blæst og sol hjælper meget på det i forhold til at tørre jorden op, så man kan køre i den, siger han.

- Det, der presser sig på, er at få kørt det gylle ud, der presser sig på i beholderne. Men det er jo mest et opbevaringsproblem og ikke fordi det mangler på markerne endnu, siger han med henvisning til at man må køre gylle allerede fra 1. februar, men at det for mange ikke har været muligt, fordi markerne har været for våde, så man ville sidde fast.

- Meget kan reddes de næste måneder, hvis dette vejr fortsætter. Så vi er nogenlunde fortrøstningsfulde, konkluderer han.

Coronakrise

Og det er Karl Kampp nord for Tved altså også.

- De problemer, vi er løbet ind i, har så at sige løst sig selv, siger han med henvisning til regnvejret, der stoppede i tide.

Det samme var tilfældet, da en polsk kvinde, der i denne tid skulle have gået at beskåret gårdens otte hektar store æbleplantage måtte melde fra på grund af lukkede grænser som følge af coronavirus.

- Da hun meldte fra meldte en anden sig på banen, som pludselig manglede noget at lave på grund af coronaen, forklarer Karl Kampp og lader forstå, at nu er det bare at hænge i med forårsarbejdet. Og glæde sig over det, der går godt.

- Vi har lige sendt 12 stude afsted til slagteriet. Der er åbenbart blevet hamstret i Irma, lyder det tilfreds fra Karls hustru Majbritt Nielsen, der også er med ude at samle sten.

Børnepasning

Coronakrisen har altså ikke sat sig så dybe spor endda hos landmandsparret.

Men de har heller ikke børn i en alder, så de skal passes. For det har andre steder givet problemer, at ansatte i landbruget ikke har kunnet få deres børn passet i skoler og daginstitutioner, har blandt andet Landbrugsavisen kunnet berette.

Og selv samme kan berette om, at jordbæravlere frygter, de ikke kan få udenlandske plukkere til landet til sommer, ligesom mælkeprisen risikerer at dykke som følge af coronakrisen.

Dunkle skyer truer; men for alvor direkte ramt af coronakrisen er landbruget ikke.

Endnu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce