Annonce
Erhverv

Trods tyrkisk kupforsøg havde rejsebranchen rekordår i 2016

- Vi har lavet analysen af danske rejsebureauer i 18 år, og det her er klart det bedste resultat i analysens historie, siger Ole Egholm, direktør i Dansk Brancheanalyse, om 2016.

Ifølge Dansk Brancheanalyse havde rejsebureauer i Danmark et historisk godt år i 2016. I år tegner bedre.

Danske rejsebureauer tjener flere penge end nogensinde. I 2016 var overskuddet 464 millioner efter skat. Det svarer til en vækst på 7,6 procent. Det viser en ny analyse fra Dansk Brancheanalyse.

- 2016 var rekordår for rejsebranchen, siger Ole Egholm, direktør i Dansk Brancheanalyse.

- Vi har lavet analysen af danske rejsebureauer i 18 år, og det her er klart det bedste resultat i analysens historie.

Ifølge analysen af regnskaber fra 194 danske rejsebureauer omsatte branchen samlet for 29 milliarder kroner i 2016.

Men dykker man ned i tallene, viser det sig, at de traditionelle charterbureauer - som typisk chartrer fly og sender folk på solferie sydpå - faktisk ikke klarede sig særlig godt i 2016, når man sammenligner tidligere år.

De traditionelle charterbureauer havde ifølge analysen et overskud efter skat på 48 millioner kroner i 2016.

I gode år for charterbureauerne har de samlet tjent 200 millioner kroner mere end i 2016, siger Ole Egholm.

Det er blandt andet en skelsættende begivenhed i 2016, der satte spor på salget af charterrejser.

- 2016 bød blandt andet på et forsøg på statskup i Tyrkiet. Det betød, at man i et par dage helt frarådede folk at rejse til Tyrkiet. Efterfølgende faldt lysten til at rejse til Tyrkiet ganske brat.

- Og der er rigtig mange rejsebureauer, der sælger rejser til Tyrkiet, siger Ole Egholm.

Mens charterbureauerne gik tilbage, gik oversøiske feriebureauer frem. De har typisk fokus på at sende rejsende ud af Europa og sælger mere individuelt sammensatte rejser, siger Ole Egholm

Ud af de i alt 11 typer rejseselskaber i analysen stod de oversøiske feriebureauer for den største del af indtjeningen.

Ifølge Ole Egholm ser det ud til, at 2017 bliver endnu et rekordår for rejsebranchen. Også charterbureauerne kan se frem til et godt resultat i år.

Det mener også Lars Thykier, direktør for Danmarks Rejsebureau Forening.

- 2016 var et rigtig godt år, hvis man ser på branchen som et hele, men der er heller ingen tvivl om, at 2017 bliver endnu bedre, siger han i en pressemeddelelse.

- Det skyldes i høj grad det forfærdelige sommervejr, som resulterede i, at det næsten var umuligt at få en flybillet ud af landet i sommermånederne. Og en succesfuld højsæson er altafgørende for bureauernes indtjening, når året er omme.

Dansk Brancheanalyse er en privat virksomhed, der sælger analyser af forskellige brancher.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce