Annonce
forside

Trods PTSD og panikangst: Hamed kan godt klare sig i Afghanistan, vurderer Udlændigestyrelsen

Rita Kjelsmark mener ikke, at Hamed Rezaii kan klare sig alene uden voksenkontakt, og da slet ikke i Afghanistan. Foto: Katrine Becher Damkjær

Udlændingestyrelsen vurderer i sit brev til Hamed Rezaii, at hans psykiske tilstand, hvor han ifølge en psykologvurdering lider af PTSD, er nok til, at han kan få asyl i Danmark. Rita Kjelsmark forstår ikke, at man kan sende ham ud af landet.

Ærø/København: Afghanske Hamed Rezaii opfylder ikke betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark. Det skriver Udlændingestyrelsen i et brev, som hans danske familie modtog mandag den 26. november.

"Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, 1. pkt. kan der gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og hensynet til barnets tarv, taler derfor. Efter vores vurdering er der ikke sådanne ganske særlige grunde i dit tilfælde," skriver styrelsen i brevet, som Fyns Amts Avis har set.

I brevet fremgår det, at Hamed Rezaii har haft ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen har været under behandling.

"Denne ret ophører nu, hvor vi har behandlet sagen færdig. Du skal derfor forlade Danmark senest den 27. november 2018," står der.

Dog kan der klages over afgørelsen til Udlændingenævnet, gør Hamed Rezaiis advokat, Gunnar Homann, opmærksom på i et følgebrev, og i så fald kan Hamed Rezaii givetvis blive i landet, mens klagesagen behandles.

"Ikke mindst på baggrund af oplysningerne om, hvor dårligt du har det for tiden, vil jeg anbefale, at der indgives en klage til Udlændingenævnet, uden at det dermed er givet, hvad det endelige udfald vil blive," skriver advokaten.

Annonce

Hameds sag kort fortalt

Hamed Rezaii kom til Danmark den 3. december og søgte den 29. december 2015 om asyl i Danmark. Han har boet på Børnecenter Ærøs Søby-afdeling og siden hos familien Kjelsmark i Marstal. Hamed Rezaiis familie stammer fra Gazni-provinsen i Afghaistan, som kontrolleres af Taleban. Hans forældre flygtede til Iran, hvor Hamed er født. Under flugten fra Iran mistede han kontakten til sine forældre og søskende, som frygtes omkommet.

Hamed Rezaii mener selv, han var 15 år ved indrejsen til Danmark, mens Udlændingestyrelsen ved en alderstest vurderede ham til at være over 18. En alderstest, som flere gange har fået kritik for at være unøjagtig og utroværdig, blandt af flere eksperter og politikere i Fyns Amts Avis i december 2016.

I januar 2017 fik Hamed Rezaii afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Afgørelsen blev 12. oktober stadfæstet af Flygtningenævnet.

I december 2017 genoptog Udlændingestyrelsen sagen, efter at der kom nye oplysninger i hans sag. En psykolograpport, som familien betalte ved hjælp af en privat indsamling, viste, at han lider af blandt andet PTSD. Afgørelsen i den nye sag, et afslag, kom mandag den 26. november. Afslaget kan klages til Udlændingenævnet.

Tirsdag den 27. november om formiddagen forsvandt han fra sit hjem i Marstal, og en større eftersøgning gik i gang.

Har fået det dårligere

Advokaten henviser til, at Hamed Rezaii har posttramatisk stresssyndrom (PTSD). Det vurderede psykolog Peter Bech i en rapport om den unge mand, hvor han konkluderede, at "der kan være betydelig risiko for, at PTSD og de dertil knyttede symptomer vil forværres yderligere."

Og ifølge Rita Kjelsmark, som Hamed Rezaii bor hos, er det netop, hvad der er sket. Den unge mand har gentagne anfald, hvor han er umulig at få kontakt til og reagerer voldsomt og skader sig selv. Og dem har han fået flere af på det seneste, fortæller hun.

Ifølge Udlændingestyrelsen giver det dog ikke anledning til at give ham opholdstilladelse. Styrelsen skriver, at det af psykologundersøgelsen "fremgår blandt andet, at der er indikationer på, at du lider af svær grad af PTSD, hvortil kommer let vagt panikangst, depressive symptomer, vrede og dissociation. Derudover forekommer reaktioner så som smerter, lydoverfølsomhed og synsforstyrrelser, under de anfald, du har."

- Du har ikke en diagnose

Styrelsen refererer også værtsfamilien for at fortælle om mareridt og hukommelsessvigt efter anfaldene, men det er styrelsens "opfattelse, at disse forhold ikke har en karakter eller et omfang, der i sig selv kan føre til, at du kan få opholdstilladelse", ligesom styrelsen også "bemærker, at du ikke har fået stillet en diagnose".

Ifølge styrelsen er der ikke "lægelige oplysninger, som understøtter, at du ved en tilbagevenden til dit hjemland ikke vil være i stand til at klare dig selv."

- Han kan ikke være alene

Hamed Rezaii er afghansk statsborger, men har aldrig boet i landet, da hans familie flygtede til Iran, før han blev født.

Asylchef Eva Singer, Dansk Flygtningehjælp, forklarede i oktober 2017, da Hamed Rezaii senest fik afslag på asyl, at det for almindelige mennesker kan være svært at forstå, at man kan sende et ungt menneske til et land som Afghanistan.

- Det er det næstfarligste land at opholde sig i, men hvis man ikke kan vise, at lige præcis jeg er i risikozonen, vil man ikke være omfattet af beskyttelse. Det er svært at forestille sig, hvordan mange afghanere skal leve i Afghanistan, når de har boet i Iran hele deres liv. Men det er der, de har deres nationalitet, og det er det, Flygtningenævnet ser på, sagde hun dengang.

Og det forstår Rita Kjelsmark heller ikke.

- Når han har det så dårligt, som han har det, kan de da for pokker ikke sende ham ud af landet. Han kan ikke være alene. Han har brug for voksenkontakt, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce