Annonce
Odense

Trods protester: Politisk flertal tager første skridt mod skolelukning

Forældre og medarbejdere fra H.C. Andersen Skolen har ved de seneste byrådsmøder demonstreret mod skolelukningen. Nu har et politisk flertal i Børn-og Ungeudvalget taget første skridt mod lukningen. Foto: Erik Thomsen
Når de nye skolebørn i Vollsmose 1. marts begynder i forårs-sfo, vil et flertal i Børn- og Ungeudvalget samle dem på én i stedet for to skoler. Trods protester fortsætter politikerne dermed vejen mod en lukning af H.C. Andersen Skolen.

Hun forsikrer, hun har lyttet til kritikken, har læst høringssvarenes opråb indgående og også taget farve af ordene.

Men det ændrer ikke på, at børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) holder fast i, at det er en god idé at lukke H.C. Andersen Skolen og samle alle Vollsmoses folkeskoleelever - omkring 750 børn - på Abildgårdskolen, der er den største af de to skoler.

Og tirsdag fik hun fra et flertal i Børn- og Ungeudvalget opbakning til som første skridt at lade de kommende forårs-sfo-børn fra H.C. Andersen Skolens nuværende distrikt tage fat på skolelivet på Abildgårdskolen. Det sker 1. marts.

- På den måde prøver vi at minimere antallet af skoleskift, forklarer Susanne Crawley Larsen.

For det er et af kritikpunkterne: At sårbare og udsatte børn med både en skolelukning og en ghettoplan, der river 1000 boliger ned og flytter familier til andre dele af byen, vil blive ramt af mange og potentielt ødelæggende skoleskift.

- Jeg er opmærksom på det og prøver at finde løsninger. Sammenlægningen af forårs-sfo'en er den første, siger rådmanden.

Det er imidlertid først på byrådsmødet 19. februar, at politikerne tager den endelige beslutning om allerede 1. marts at sende alle områdets forårs-sfo-børn på Abildgårdskolen.

Susanne Crawley Larsen, hvorfor synes du, det er rimeligt, at børnene mindre end to uger før, de skal begynde i skole, får en endelig afklaring på, hvor de skal gå i skole?

- Det er det, der er med demokrati og høringsperiode: Det tager tid. Men vi er i tæt dialog med forældrene, og de er forberedt på processen, understreger hun.

Annonce

Det er ikke gratis

Lukningen af H.C. Andersen Skolen bunder i et faldende elevtal i Vollsmose. Frem mod skoleåret 2024/2025 vil H.C. Andersen Skolen miste 30 procent af eleverne - det svarer til 91 børn - mens tallene for Abildgårdskolen hedder et fald på 40 procent og 165 færre elever.

På den baggrund foretrækker Susanne Crawley Larsen og med hende et politisk flertal at samle kræfterne og pengene på én skole for at kunne indfri de politiske ambitioner om, at børnene i Vollsmose inden for få år skal nå samme faglige niveau som i andre dele af Odense.

Men det kræver massive ressourcer, understreges det i flere af høringssvarene. Og børn- og ungerådmanden erklærer sig enig.

- Vi kan ikke lave en flagskibsskole i Vollsmose uden at investere både opmærksomhed og penge i det.

Det gælder for eksempel til ombygning af Abildgårdskolen, til socialpædagogisk leder, flere pædagoger og dobbeltlærerordning i dansk og matematik.

Men I har ikke fundet alle pengene endnu. Er det ikke en omvendt rækkefølge så at træffe beslutningerne nu?

- Jo, men nogle gange må man benytte sig af den rækkefølge, der er mulig. Og jeg er ret sikker på, vi ved kommende budgetforhandlinger politisk kan blive enige om, at det ikke er gratis at skabe sådan en skole. Alt andet vil være lidt blåøjet, påpeger Susanne Crawley Larsen.

Politikere er uenige

Ud over den radikale rådmand stemte også Socialdemokratiet og Venstre for fra 1. marts at samle begge Vollsmose-skolers forårs-sfo på Abildgårdskolen. Alternativet stemte imod, mens Dansk Folkeparti ikke deltog i udvalgsmødet.

SF har ingen plads i Børn- og Ungeudvalget, men har tidligere understreget, at de er stærke modstandere af skolelukningen og de skoleskift, det fører med sig. Desuden bør 750 børn, hvoraf flere er sårbare og udsatte, ikke samles ét sted, har Brian Dybro (SF) fremhævet:

- Vi laver forandringer i Vollsmose for at få et mere blandet boligområde, og jeg tror ikke på, én stor ghettoskole i bydelen vil være attraktiv for de nye beboere, der på et tidspunkt skal flytte til området.

Alle argumenterne bliver lagt frem, når byrådet 19. februar som minimum skal give et ja eller nej til sammenlægningen af forårs-sfo'erne. Hvornår selve skolelukningen behandles i først Børn- og Ungeudvalget og siden i byrådssalen er endnu ikke lagt fast.

Efter planen skal de to Vollsmose-skoler lægges sammen fra skoleåret 2021/2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce