Annonce
Danmark

Trods midlertidig aftale: Otte grunde til, at dansk fodbold er sendt til tælling

Konflikt-niveauet i dansk idræt ses ikke mage til andre steder. Det bunder i dansk organisations-tradition og personligt nid og nag og kan give store økonomiske konsekvenser, mener sportsøkonom Kenneth Cortsen.

Mads Bertelsen fra Tarup-Paarup i 2. division var en af de nødindkaldte spillere til landskampen i Slovakiet i onsdags. En slovakisk håndsrækning fik ham på benene igen efter en tur i græsset. Der skal tilsyneladende betydeligt flere hænder til at løfte det rigtige landshold og DBU op af det konfliktdynd, de er sunket ned ned i. Foto: Ritzau/Scanpix

Landshold: Danske idrætsfolk og -organisationer var sene til at emigrere fra amatør-idealerne til den professionelle, pengestyrede sportsverden. Til gengæld har de hurtigt lært at række ud efter pengetræernes frugter. Og i en grad så det har udløst konflikter af et omfang, man ikke ser tilsvarende i mange andre lande.

Den forløbne uges kulmination på regulær borgerkrig i dansk fodbold er ét dramatisk eksempel af mange. Konflikten har flere lag og elementer i sig:

1

Konfliktniveauet er vokset sideløbende med en voldsomt stigende kommercialisering af international sport. Årsindtægter for atleterne er blevet eksorbitant meget større for aktørerne end for de fans, tilskuere og tv-seere, der er hele deres indtjenings forudsætning.

- I den aktuelle strid er alle parterne afhængige af fodbolden, den er deres livsnerve. Derfor er det uforståeligt, at de ikke har kunnet lande et resultat, siger forsker i sportsøkonomi Kenneth Cortsen.

2

Ifølge de spredte, nogle gange modstridende, meldinger fra DBU på den ene side og spillerne og Spillerforeningen på den anden, er det ikke så meget kamphonoraret, der skiller.

Det er heller ikke spørgsmålet om spillernes kropslige pleje med et korps af massører og sundhedspersonale, eller spørgsmålet om at få egen kok med på landsholdsturene. Eller om de unge mænd skal fragtes i privatfly, når de spiller landskampe, så de kan komme bekvemt frem og ordentligt udhvilede hjem til træningen og millionindtægterne i deres udenlandske klubber.

Det er mere det, der kan forgylde parterne yderligere: kommercielle aftaler, sponsoraftaler.

DBU har brug for indtægter for at finansiere sit virke for dansk fodbold, herunder landsholdet. For spillerne gælder det om at blive velhavende og få en livsindkomst i en fart, fordi man unægteligt bliver noget tidligere pensioneret i denne branche end i alle andre.

3

Skåret helt ind til det allermest forenklede ben handler konflikten om, at de to parters interesse i og behov for kommercielle aftaler kan medføre modsatrettede forpligtelser:

I hvor stort omfang kan DBU forlange, at for eksempel Christian Eriksen lader sig affotografere i landsholdssponsoren Hummels røde spillerdragt - udover dem, der knytter sig til aktionerne på kamp- og træningsbanerne - når han samtidig har nogle personlige forpligtelser med sin egen og sin klub, Tottenhams sponsor, Nike, der er direkte konkurrent til Hummel?

Præcist sådan en interessemodsætning fik for to uger siden DBU til at stævne landsholdsanfører Simon Kjær for en million kroner. Han havde, mente DBU, i sin aftale med spillefirmaet Nordic Bet lukreret på sin landsholdsstatus i DBU - der har en sponsoraftale med Danske Spil.

4

Det særegne ved den danske konflikt er ... at den er dansk.

- Vi har set konflikter i afrikanske lande, men af en anden karakter. Og i amerikansk collegesport er et par retssager på vej, fordi der er en masse udenomsaktører, der tjener styrtende, mens atleterne ikke får noget ud over deres uddannelse. Men ellers står Danmark ret ene med den type konflikter, siger Kenneth Cortsen.

5

Det danske konfliktniveau bunder i dels en historisk dansk tradition for organisering og aftalestruktur, dels i personlige stridigheder og modsætninger mellem forhandlingsparterne, mener Kenneth Cortsen:

- Danmark er et foreningsland, vi samler os om interesser, og vi har en fagforeningstradition og nogle aftalemodeller, man ikke ser så udbredt ret mange andre steder.

- Det er jo ikke et par spillere, der mødes med et par DBU-folk og klapper tingene af. Det er Spillerforeningen, altså spillernes fagforening, der er i forhandlingslokalet med DBUs professionelle topledelse. Det gribes anderledes an her i landet, og det er måske derfor, vi ser nogle konsekvenser, man ikke ser andre steder, siger han.

6

I forhandlingslokalet løber man ind i et andet problem, som måske er det største, mener Kenneth Cortsen: forhandlere med en masse personligt nid og nag fra tidligere konflikter.

I offentligheden har Spillerforeningens direktør, Mads Øland, og DBU's direktør, Claus Bretton-Meyer, heller ikke ligefrem optrådt elskværdigt over for hinanden.

- Når den slags principper og store pengesummer er i spil, bliver det meget komplekst. Så risikerer det let at køre op i en spids, hvis forhandlinger fanges i et følelsesladet personligt og subjektivt spil, der får hver især til at stå fast på sit, siger Kenneth Cortsen.

7

Konflikten har også rejst diskussion om, hvorvidt dansk fodbold skal rammes af sanktioner fra det europæiske fodboldforbund, Uefa.

Hvis et nødmandskab også løber på banen på søndag i Aarhus, hvor Wales er modstanderen, er det en anderledes alvorlig sag end venskabskampen i Slovakiet, mener den irske landstræner, Martin O'Neill.

Årsagen er, at kampen er en del af det europæiske forboldforbund Uefas nye officielle landsholdsturnering, Nations League, hvor Danmark er i pulje med Wales og Irland:

- Uefa bliver nødt til at reagere. En kamp med endnu et dansk vikarhold vil give Wales en massiv fordel, siger Martin O'Neill ifølge flere engelske medier torsdag.

8

Dét tema kan medføre alvorlige konsekvenser, sportslige som økonomiske, hvis flere landskampe i fremtiden risikerer aflysning eller afvikles med amatørspillere på grund af aftale-konflikter, mener Kenneth Cortsen:

- Hvis konflikten eskalerer yderligere, EM-kvalifikationsturneringen kommer i fare, og sponsorer mister interessen, vil dansk fodbold miste katastrofalt store millionindtægter, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kemisagen: Odense Kommune har været absurd langmodig

Det er overraskende og opsigtsvækkende, at der stadig ikke findes en plan for, hvordan de efterladte kemikalier fra den krakkede virksomhed Printline i det nordøstlige Odense vil blive bortskaffet. Overraskende, fordi problemet har været kendt i årevis. Opsigtsvækkende, fordi kommunen har udvist en helt absurd langmodighed med ejeren af den industribygning, hvori kemikalierne opbevares. Realiteten er, at der siden 2016 – nu skriver vi som bekendt 2020 – har stået tonsvis af kemikalier i en erhvervsejendom beliggende tæt ved et boligkvarter i Seden. Til overflod er der, som avisen beskriver i dag, øjensynligt ikke udsigt til, at kemikalierne kommer væk foreløbig. Det bør Odense Kommune ærlig talt håndtere bedre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er Odense Kommunes skyld, at kemikalierne står, hvor de står. Ansvaret er først og fremmest Printlines, for man burde, da konkursen nærmede sig, have afsat midler fra virksomhedens side til at få bortskaffet kemikalierne. Det havde ethvert moralsk ansvarligt firma gjort. Det gjorde Printline bare ikke. Og det gjorde Seden Ejendomsinvest, der ejer den pågældende industribygning, heller ikke. Det er ryggesløst. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det direkte ansvar for, at kemikalierne ryddes på forsvarlig vis, hviler på de to private virksomheder. Odense Kommune har imidlertid et ansvar for borgerne i området, og derfor er det på sin plads, at kommunen påtager sig opgaven med at få ryddet grunden for de mange ton kemikalier, herunder stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre. Også selv om kommunen ikke mener, at "der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne", sådan som en kontorchef i Odense Kommune forklarer i dagens avis. Regningen må man efterfølgende få kradset ind fra de ansvarlige virksomheder. Sagen bør give myndighederne anledning til at gennemtænke, hvordan man skærper kravene til virksomheder, der anvender eller opbevarer kemikalier. For sådanne virksomheder skal drives ansvarligt. Også i Seden.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];