Annonce
Danmark

Trods midlertidig aftale: Otte grunde til, at dansk fodbold er sendt til tælling

Konflikt-niveauet i dansk idræt ses ikke mage til andre steder. Det bunder i dansk organisations-tradition og personligt nid og nag og kan give store økonomiske konsekvenser, mener sportsøkonom Kenneth Cortsen.

Mads Bertelsen fra Tarup-Paarup i 2. division var en af de nødindkaldte spillere til landskampen i Slovakiet i onsdags. En slovakisk håndsrækning fik ham på benene igen efter en tur i græsset. Der skal tilsyneladende betydeligt flere hænder til at løfte det rigtige landshold og DBU op af det konfliktdynd, de er sunket ned ned i. Foto: Ritzau/Scanpix

Landshold: Danske idrætsfolk og -organisationer var sene til at emigrere fra amatør-idealerne til den professionelle, pengestyrede sportsverden. Til gengæld har de hurtigt lært at række ud efter pengetræernes frugter. Og i en grad så det har udløst konflikter af et omfang, man ikke ser tilsvarende i mange andre lande.

Den forløbne uges kulmination på regulær borgerkrig i dansk fodbold er ét dramatisk eksempel af mange. Konflikten har flere lag og elementer i sig:

1

Konfliktniveauet er vokset sideløbende med en voldsomt stigende kommercialisering af international sport. Årsindtægter for atleterne er blevet eksorbitant meget større for aktørerne end for de fans, tilskuere og tv-seere, der er hele deres indtjenings forudsætning.

- I den aktuelle strid er alle parterne afhængige af fodbolden, den er deres livsnerve. Derfor er det uforståeligt, at de ikke har kunnet lande et resultat, siger forsker i sportsøkonomi Kenneth Cortsen.

2

Ifølge de spredte, nogle gange modstridende, meldinger fra DBU på den ene side og spillerne og Spillerforeningen på den anden, er det ikke så meget kamphonoraret, der skiller.

Det er heller ikke spørgsmålet om spillernes kropslige pleje med et korps af massører og sundhedspersonale, eller spørgsmålet om at få egen kok med på landsholdsturene. Eller om de unge mænd skal fragtes i privatfly, når de spiller landskampe, så de kan komme bekvemt frem og ordentligt udhvilede hjem til træningen og millionindtægterne i deres udenlandske klubber.

Det er mere det, der kan forgylde parterne yderligere: kommercielle aftaler, sponsoraftaler.

DBU har brug for indtægter for at finansiere sit virke for dansk fodbold, herunder landsholdet. For spillerne gælder det om at blive velhavende og få en livsindkomst i en fart, fordi man unægteligt bliver noget tidligere pensioneret i denne branche end i alle andre.

3

Skåret helt ind til det allermest forenklede ben handler konflikten om, at de to parters interesse i og behov for kommercielle aftaler kan medføre modsatrettede forpligtelser:

I hvor stort omfang kan DBU forlange, at for eksempel Christian Eriksen lader sig affotografere i landsholdssponsoren Hummels røde spillerdragt - udover dem, der knytter sig til aktionerne på kamp- og træningsbanerne - når han samtidig har nogle personlige forpligtelser med sin egen og sin klub, Tottenhams sponsor, Nike, der er direkte konkurrent til Hummel?

Præcist sådan en interessemodsætning fik for to uger siden DBU til at stævne landsholdsanfører Simon Kjær for en million kroner. Han havde, mente DBU, i sin aftale med spillefirmaet Nordic Bet lukreret på sin landsholdsstatus i DBU - der har en sponsoraftale med Danske Spil.

4

Det særegne ved den danske konflikt er ... at den er dansk.

- Vi har set konflikter i afrikanske lande, men af en anden karakter. Og i amerikansk collegesport er et par retssager på vej, fordi der er en masse udenomsaktører, der tjener styrtende, mens atleterne ikke får noget ud over deres uddannelse. Men ellers står Danmark ret ene med den type konflikter, siger Kenneth Cortsen.

5

Det danske konfliktniveau bunder i dels en historisk dansk tradition for organisering og aftalestruktur, dels i personlige stridigheder og modsætninger mellem forhandlingsparterne, mener Kenneth Cortsen:

- Danmark er et foreningsland, vi samler os om interesser, og vi har en fagforeningstradition og nogle aftalemodeller, man ikke ser så udbredt ret mange andre steder.

- Det er jo ikke et par spillere, der mødes med et par DBU-folk og klapper tingene af. Det er Spillerforeningen, altså spillernes fagforening, der er i forhandlingslokalet med DBUs professionelle topledelse. Det gribes anderledes an her i landet, og det er måske derfor, vi ser nogle konsekvenser, man ikke ser andre steder, siger han.

6

I forhandlingslokalet løber man ind i et andet problem, som måske er det største, mener Kenneth Cortsen: forhandlere med en masse personligt nid og nag fra tidligere konflikter.

I offentligheden har Spillerforeningens direktør, Mads Øland, og DBU's direktør, Claus Bretton-Meyer, heller ikke ligefrem optrådt elskværdigt over for hinanden.

- Når den slags principper og store pengesummer er i spil, bliver det meget komplekst. Så risikerer det let at køre op i en spids, hvis forhandlinger fanges i et følelsesladet personligt og subjektivt spil, der får hver især til at stå fast på sit, siger Kenneth Cortsen.

7

Konflikten har også rejst diskussion om, hvorvidt dansk fodbold skal rammes af sanktioner fra det europæiske fodboldforbund, Uefa.

Hvis et nødmandskab også løber på banen på søndag i Aarhus, hvor Wales er modstanderen, er det en anderledes alvorlig sag end venskabskampen i Slovakiet, mener den irske landstræner, Martin O'Neill.

Årsagen er, at kampen er en del af det europæiske forboldforbund Uefas nye officielle landsholdsturnering, Nations League, hvor Danmark er i pulje med Wales og Irland:

- Uefa bliver nødt til at reagere. En kamp med endnu et dansk vikarhold vil give Wales en massiv fordel, siger Martin O'Neill ifølge flere engelske medier torsdag.

8

Dét tema kan medføre alvorlige konsekvenser, sportslige som økonomiske, hvis flere landskampe i fremtiden risikerer aflysning eller afvikles med amatørspillere på grund af aftale-konflikter, mener Kenneth Cortsen:

- Hvis konflikten eskalerer yderligere, EM-kvalifikationsturneringen kommer i fare, og sponsorer mister interessen, vil dansk fodbold miste katastrofalt store millionindtægter, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce