Annonce
Fyn

Trods falske svar: Sundhedsstyrelsen mener at kviktest har en værdi

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause mener, at kviktest stadig har en værdi i forhold til at kontrollere epidemien, selvom de ikke fanger alle, der er smittet med corona. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut, understreger, at pcr-testen er mere præcis end kviktest, og derfor skal man tage en pcr-test, hvis man har symptomer på corona.

- Louise Bollerup fik taget en negativ kviktest, kort inden en pcr-test viste positiv. Det samme har hendes datter. Hvad tænker ud om det forløb, de har været igennem?

- Vi ved, at antigentesten (kviktest, red.) ikke er så følsom som pcr-testen, så der er ikke noget overraskende i det. Men vi ved også, at virus-niveauerne kan ændre sig ret hurtigt, og at det derfor også afhænger af, hvor langt intervallet har været mellem den negative antigentest og den positive pcr. Man kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at pcr-testen også ville have været positiv, hvis man havde fået den taget samtidigt.

- Vi ved med sikkerhed, at antigentesten ikke er lige så følsom, og vi ser også cirka 50 procent falsk negative-antigentest. Forstået på den måde, at blandt dem, der har fået taget en antigentest og efterfølgende får en pcr-test på samme eller den følgende dag, er det kun halvdelen af dem, der er pcr-positive, der også har en positiv antigentest.

Annonce

- Er det godt nok?

- Det kommer an på, hvad du bruger testen til. Vi vurderer stadig, at antigentest kan være gode til screening, fordi de fanger dem, der har de højeste virusniveauer. Eksempelvis på uddannelsesinstitutioner, hvor man vil sikre sig, at dem, der er allermest smitsomme, ikke møder op. Eller i forbindelse med corona-passet, hvor vi prøver at forebygge, at nogle meget smitsomme personer træder ind i en større forsamling.

- Men hvis man skal have et sikkert svar – og det kan for eksempel være, hvis man har symptomer eller er i nærkontakt med en, der er smittet – skal man tage en pcr-test.

- Men Louise Bollerups datter var jo netop nær kontakt med en, der var smittet, og samme dag fik hun en antigentest og en pcr – antigentesten viste negativ og pcr-testen positiv?

- Det viser netop, at man også skal tage en pcr-test, når man har symptomer. Hun havde en falsk negativ-antigentest, og det ved vi forekommer. Vi ved også, at antigentesten kan give et falsk positiv-resultat. Omkring 41 procent af dem, der tester positiv i en antigentest og efterfølgende får taget en pcr, viser sig at være negative. Det er selvfølgelig også irriterende, fordi det kan betyde, at et barn skal gå hjem fra skole, uden at det egentlig er nødvendigt, men det er derfor, at man også skal tage en opfølgende pcr, når man har en positiv antigentest. Antigentestene er et rigtig godt redskab til at hjælpe med at holde epidemien under kontrol, man skal bare kende deres fordele og ulemper.

- Kan du forstå, at Louise Bollerup har mistet tilliden til kviktest?

- Der er ingen tvivl om, at pcr-testen er mere følsom. Så hvis man har symptomer, skal man tage en pcr-test og ikke kun en antigentest. Det, der kan være fordelen ved en antigentest, er, at man har et hurtigt svar. Det vil sige, at man kan starte smitteopsporing hurtigere. Men vi anbefaler til enhver tid, at hvis man har symptomer, så skal man tage en pcr-test.

- Så du mener, at antigentests er noget værd?

- Ja, jeg mener helt klart, at de har et formål i vores epidemikontrol. De udgør et mere grovmasket net, der gør, at vi kan fange nogle flere smittede. De vil ikke fange alle, men de vil fange dem, der er mest smitsomme. Derfor kan man godt bruge dem som et nyttigt redskab, netop nu hvor vi åbner op, hvor de også bruges til corona-pas. Her er de med til at mindske risikoen for, at en smitsom person deltager i et arrangement og bringer smitten derind.


Vi vurderer stadig, at antigentest kan være gode til screening, fordi de fanger dem, der har de højeste virusniveauer.

Tyra Grove Krause
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce