Annonce
Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Eleverne fra Oure Efterskole er på vej ud i verden i næste uge for at spille håndbold og fodbold, danse, spille musik og teater i Slovenien, Barcelona og New York. Skolen følger Udenrigsministeriets anvisninger tæt i forhold til corona-virussen, så de 650 elever pakker rejsetaskerne som planlagt. Arkivfoto
Ledelsen på Oure Efterskole er trods den eskalerende corona-epidemi foreløbig ikke bekymret over at sende 650 elever til henholdsvis New York, Spanien og Slovenien i næste uge. – Vi tager selvfølgelig ingen chancer, men foreløbig er der ikke noget til hindring for, at vi kan komme af sted, fortæller forstander Mette Romer Søborg.

FYN: Overalt i verden følger man i disse uger den frygtede coronavirus, der har bevæget sig fra epicenteret Wuhan i Kina til nu Mellemøsten og flere lande i Europa.

På den spanske ferieø Tenerife er foreløbig seks danske gæster strandet på et karantæneramt hotel, og det har fået mange til at overveje, hvorvidt det er risikoen værd at rejse fra Danmark og sydpå til de smitteramte lande.

Et af de steder er Oure Efterskole Sport & Performance, der huser 650 9. og 10. klasse-elever fra hele landet. Skolen står til at sende eleverne til henholdsvis New York, Barcelona og Slovenien i starten af næste uge.

I Oure maner man dog til besindighed, fortæller forstander Mette Romer Søborg.

- Vi er dagligt inde og opdatere os på de nyeste underretninger fra Udenrigsministeriet, og der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at eleverne ikke kan rejse som planlagt. Vi læner os op af de mennesker, der er kloge på denne her situation og går ikke i panik. Det gavner ikke nogen, fortæller hun.

Annonce

Tager situationen med ro

Ifølge forstanderen er der dog hverken ængstelse blandt eleverne ellers blandt deres forældre.

- Vi har fået én enkelt henvendelse fra en forælder, så der er absolut ingen panik. Og vi er så heldige, at vi arbejder med en unge-generation, der er relativt ubekymrede og af den opfattelse, at der ikke kan ske dem noget. Og det er positivt. De har fuld tillid til, at vi nok skal italesætte det og handle på det, hvis der er noget at bekymre sig om, fortæller Mette Romer Søborg.

Det er dog ikke ensbetydende, at efterskolen tager af sted for enhver pris.

- Når man har ansvaret for 650 elever, så tager man situationen meget seriøst. Vi tager ingen chancer og er ikke særlig risikovillige, så hvis der er en reel fare, så bliver vi naturligvis hjemme. Men vi tager beslutningen på et oplyst grundlag og ikke på baggrund af hverken frygt eller avisforsider, fortæller hun.

Oure Efterskole har ikke tidligere måtte aflyse rejser på grund af sygdomsudbrud. Men skolens elever har oplevet at være strandet i New York, fordi flyet blev aflyst.

- Vi har en beredskabsplan og er ikke bange for at stå i en situation, vi ikke kan håndtere. Men vi vil selvfølgelig altid hellere stå i en uforudset situation hjemme i Danmark end i udlandet, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce