Annonce
forside

Tredje gang lykkedes det: Penge og nye døre til Kunsthøjskolen på Ærø

Kunsthøjskolen på Ærø har fået penge og tilladelse til at udskifte to hoveddøre i skolens fredede hovedbygning.

En hoveddør er ikke altid bare en simpel hoveddør. Det har forstander på Kunsthøjskolen på Ærø Susan Hinnum måttet sande.

Højskolens hovedbygning samt en længe er nemlig fredet, og det stiller store krav til renovering.

Krav, der har det med at gøre alt dyrere. To gange har Susan Hinnum fået afslag på støtte til projektet. Men tredje gang var i dette tilfælde også lykkens gang.

Nu er dørene udskiftet med midler fra Kulturministeriet og Kulturstyrelsen.

- Kulturministeriet har givet 63.500 kroner, og Kulturstyrelsen har givet os 20.000 kroner. Nu er dørene skiftet, siger Susan Hinnum efter en lang proces, der også har budt på adskillige møder mellem højskolens rådgivende arkitekt og fredningsmyndighederne.

Dørene skal nemlig være så autentiske som muligt, og det har ført den lokale arkitekt ud i Ærøskøbings gader for at indsamle viden om døre fra den tid, hvor kunsthøjskolens hovedbygning blev opført.

Kunsthøjskolen har desuden selv betalt 13.000 af egen lomme til de nye døre.


Læs mere på Mitfyn.dk og i Fyns Amts Avis lørdag

Annonce
Kunsthøjskolen på Ærø har fået penge og tilladelse til at udskifte to hoveddøre i skolens fredede hovedbygning.
Kunsthøjskolen på Ærø har fået penge og tilladelse til at udskifte to hoveddøre i skolens fredede hovedbygning.
Kunsthøjskolen på Ærø har fået penge og tilladelse til at udskifte to hoveddøre i skolens fredede hovedbygning.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce