Annonce
Debat

Tre veje til ligestilling: Luk lige løngabet

Ligeløn: I Danmark bryster vi os af at være et af de mest ligestillede lande i verden. Men et kik i pungen viser, at vi stadig har et svært stykke igen.

Forskellen mellem mænd og kvinders lønindtægt var i 2016 på 14,5 procent. Det er ikke uden konsekvenser. Løngabet har nemlig direkte indflydelse på kvinder og mænds muligheder - ikke blot i dagligdagen, når vi køber ind, men også når vi køber hus, når vi vælger, om vi vil leve alene gå ind i et parforhold eller forblive i et forhold. Løngabet påvirker pars beslutninger om, hvem der skal tage orlov med børnene eller hvilken af vores karrierer, der skal have forrang. Løngabet medfører også forskel i vores muligheder, når vi går på pension. Løngabet er ikke blot et udtryk for uligheden i mænds og kvinders indtægt. Løngabet er også i sig selv en årsag til ulighed i alle livets forhold. Forbedring af ligestillingen mellem mænd og kvinder forudsætter en mindskning af løngabet.

Der er mange årsager til at mænd og kvinder ikke får det samme i lønposen, fx forskelle i uddannelse, fravær, arbejdstid, barsel, placering på arbejdsmarkedet, branche, forskelsbehandling mv. Årsagerne er altså langt hen ad vejen ikke udtryk for ulovlig forskelsbehandling. Vi kan ikke lukke løngabet helt ved bare at sikre ligestillingslovenes overholdelse. Vi er i stedet nødt til at arbejde med en række forskellige tiltag for at lukke løngabet. Vi vil gerne pege på tre effektive indsatser.

Den første indsats omhandler barsel. Det er afgørende for ligestillingen på arbejdsmarkedet, at fædre tager en større del af den samlede barsel. Løngabet vokser nemlig med 10 procentpoint, for hvert barn et par får. Når far tager en større del af orloven, bliver mors løn højere. Familiens indtægt bliver også højere. For at få lukket løngabet er det afgørende, at fædre tager en større del af orloven. Det bør overenskomster og lovgivning hjælpe med til.

Den anden indsats går ud på, at vi skal tøjle det kønsopdelte arbejdsmarked. Kvinder og mænd arbejder ikke i samme sektorer og brancher. Kvinder arbejder i højere grad i det offentlige, mens mænd navnlig arbejder i den private sektor. Cirka en tredjedel af lønforskellen kan forklares med kvinders og mænds forskellige placering på arbejdsmarkedet. Kan vi derfor få kvinder og mænd til at vælge mere ens, når vi vælger arbejde, så vil vi ikke bare opnå en større diversitet på de danske arbejdspladser, men også et mindre løngab.

Den tredje indsats går ud på, at vi skal skabe større lønåbenhed. Også på de enkelte virksomheder er der et løngab mellem mænd og kvinder. Desværre er det på mange arbejdspladser et tabu at snakke om løn. Man kan ikke arbejde på at løse et problem, som man ikke kender til. Derfor er større åbenhed om lønninger vigtigt. Virksomheder og ansatte bør i højere grad bruge ligelønsstatistikker som grundlag for at drøfte lønforskelle og deres årsager. For at nå det mål, skal statistikkerne forbedres bl.a. ved at gøre det muligt at sammenligne mindre grupper, og indføre regler om hvordan virksomhederne skal informere om statistikkerne.

Men lønåbenhed kan bruges til andet end arbejde med ligelønslovens overholdelse. I England er virksomhederne forpligtet til at offentliggøre oplysninger om deres løngab. Det har medført, at mange virksomheder har reageret ved at igangsætte ikke blot ligelønsinitiativer, men også initiativer der har fokus på en mere lige kønsfordeling i specifikke stillinger, samt at fremme af de kvindelige ansattes karriere. Den engelske model er både simpel, og angriber løngabet fra flere vinkler.

Lukning af løngabet er en forudsætning for ligestillingen. Det kræver forskelligartede tiltag, men vi ved godt, hvad der skal til. Det er hverken dyrt eller svært. Vi tror på, at løngabet kan lukkes, hvis de tre indsatser gennemføres.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce