Annonce
Rejser

Tre tip til jyske udflugtsmål

Houvig Fæstningen. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Atlantvolden ved Houvig

Langs den jyske vestkyst ligger tusindvis af tyske betonbunkere fra anden verdenskrig. I dag er mange dækket af sand og flyttet rundt af havets voldsomme kræfter, men der var intet tilfældigt ved bunkernes oprindelige placering.

Betonanlæggene indgik som et samlet invasionsforsvar langs den europæiske atlanterhavskyst i tyskernes såkaldte Atlantvold. I Danmark blev Atlantvolden på den jyske vestkyst anlagt fra sommeren 1942 og bestod af en række mindre forsvarsstillinger placeret med cirka 500 meters mellemrum på de længere kyststrækninger.

Bunkeranlægget ved Houvig ligger som et monumentalt vidnesbyrd om besættelsestiden. For en del mennesker er bunkerne en fast del af det vestjyske kystlandskab, men de er også en seværdighed, der hvert år tiltrækker mange turister og besøgende.

Annonce

Bøger om Danmark

Trap Danmark udkommer frem til 2021 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandler. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 400 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark, bind 10: Ringkøbing-Skjern, Herning. Bindet udkom 15. november i år. De respektive kommunebøger udkommer i marts 2020.

Museer i Videbæk Anlæg

I Videbæk Anlæg ligger de to sammenbyggede museer Vestjyllands Kunstpavillon fra 2012 og Arne Haugen Sørensen Museum fra 2017. I år 2000 var Henning Larsen, som var født uden for Videbæk i Opsund, blevet æresborger i Videbæk. I 2007 forærede han borgerforeningen sine tegninger til det, der siden blev til Kunstpavillonen.

Idéen om en kunstbygning opstod i Videbæk Borgerforening, men først i 2011, efter en lang fundraising-periode, kunne der holdes licitation på byggeriet. Det er Fonden Vestjyllands Kunstpavillon, der står for driften. Museet har fokus på tre områder: det lokale kunstliv, Kunstforeningen for Ringkøbing og Omegns udstillinger samt udstillinger med samtidskunst.

De tre opgaver løses på forskellige måder og med tre forskellige udstillingsprogrammer og ledelsesformer. Samtidig fungerer bygningerne som kulturhus med koncerter, foredrag og arrangementer. Det gennemgående mønster i facaden på begge bygninger spiller på V’et i Videbæk.

Landskabet ved Trehøje

En enlig bil er på vej ud ad Trehøjevej, som gennemskærer det øde, kuperede landskab ved Trehøje vest for Vildbjerg. Trehøje er en lyngklædt bakke, som ligger mellem Ørnhøj og Vildbjerg. Bakken hæver sig 105 meter over havet, og på toppen ligger de tre bronzealderhøje, som har givet bakken sit navn. Landskabet er kuperet, og bakken gennemskæres flere steder af slugter.

Her på den østlige del af Skovbjerg Bakkeø ligger resterne af den tidligere vidtstrakte Tiphede, som opdyrkning og tilplantning har reduceret betydeligt. For blandt andet at bevare resterne af heden, et nærliggende egekrat og den gode udsigt blev cirka 300 hektar omkring Trehøje fredet i 1951.

Vestjyllands Kunstpavillon. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce