x
Annonce
Kerteminde

Tre ting, du skal vide om Kerteminde Marina: Små pladser, autocampere og hvor er havnefogeden?

Vinteropbevaringspladsen står ikke tom sommeren over, medens bådene er i vandet. Den bruges til sommerparkering og til autocampere. Og var der en havnefoged til at rydde op, koordindre og planlægge, så kunne den bruges til alverdens aktiviteter til glæde for både lokale og turister, mener Kerteminde Sejlklub. Arkivfoto: Peter Ammitzbøll
Kerteminde Marina er et stort aktiv for kommunen, men det bliver den kun ved med at være, hvis man passer på den.

Kerteminde: Siden 1972 har Kerteminde Marina været en af byens turistmagneter. I tusindvis af turister ankommer hver sommer til Kerteminde ad søvejen. Kerteminde Sejlklub sørger desuden med sine store stævner - især Sail Extreme i foråret - for at tiltrække stor interesse og på den måde markedsføre byen overfor et større publikum. Men efterhånden er der lidt hist og her, der trænger til fornyelse.

1. For små pladser

Det er med bådpladser i marinaen som med p-pladser på land. De er anlagt i en tid, hvor såvel både som biler var mindre. Og har man en stor båd, så kan den slet ikke være mellem pælene på de små bådpladser, eller det er forbundet med stor navigationskunst at få den klemt ind.

- Når viser os om i marinaen, så er det de smalle pladser, der oftest er ledige, siger næstformand i Kerteminde Sejlklub Niels Jørgen Ellekilde.

- Så der vil være god forretning i at lægge tre smalle pladser sammen til to, der rent faktisk kan udlejes.

2. Autocampere og sommerbilister

Vinteropbevaringspladsen, som havneplanen nu æder sig længere og længere ind på, bruges ikke blot om vinteren til at parkere både på.

Om sommeren bliver pladsen åbnet for sommerparkering, så der i højsæsonen er en plads at smide sin bil på, når man gene vil besøge byen.

Desuden er det på et lillehjørne af vinteropbevaringspladsen, at Kerteminde Kommune har etableret en autocamper-plads, som allerede er blevet en god forretning.

3.-Vi savner en havnefoged

Det er ni år siden, Kerteminde Havn havde en havnefoged, hvis eneste opgave var at vedligeholde og i øvrigt holde styr på kommunens havne - inklusive marinaen.

Men i 2011, da John Hakmann gik på efterløn, sparede man den stilling væk. Ved at lægge havnefogedens arbejde ind under Park og Vej, kunne der spares 300.000 kroner om året.

Og selvom Park og Vej gør alt, hvad de kan, så er det ikke helt det samme. Næstformand i Kerteminde Sejlklub, Hans Jørgen Ellekilde, fortæller, at man af og til savner en havnefoged. En til at have overblik - til at styre og planlægge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce