Annonce
Kerteminde

Tre ting - Du skal vide om den nye marina i Kerteminde: Første etape koster 15,9 millioner kroner

Sådan forestillede Kerteminde Kommune sig i 2016, at den nye marina kunne se ud. Grafik: Kerteminde Kommune
Det er sejlerne selv, der skal finansiere fornyelsen af marinaen i Kerteminde.

I samarbejde med brugerne af marinaen har kommunen planlagt en etapevis udvikling af marinaen i Kerteminde, der over en årrække vil fremtidssikre marinaen med nye moler, bådebroer og publikumsfaciliteter.

Annonce

1. Et skridt ad gangen

Økonomiudvalget vedtog allerede sidste år at sætte gang i en etapevis udvikling af Kerteminde marina.

Onsdag 23. oktober forventes det, at økonomiudvalget tager det næste skridt, når de godkender den overordnede tidsplan for første etape af projektet.

Alt i alt forventes det, at første etape vil koste 15,9 millioner kroner. 5,9 millioner kroner i 2020 og 10 millioner kroner i 2021. Pengene skal kommunen ud og låne, men det bliver brugerne af marinaen, der kommer til at betale for udvidelsen gennem takstforhøjelser og ekstra indtægter fra nyanlagte pladser i marinaen.

2. I 70'erne var marinaen en rumraket

Kerteminde Marina blev anlagt først i 70'erne, og dengang var den så moderne, at den med formand for Kerteminde Sejlklub, Jørgen Larsens ord, var en "rumraket".

Det er marinaen ikke længere. Molerne er sunket, og i takt med, at vejret har forandret sig, er bådene ikke længere så godt beskyttet, som de var i starten af 70'erne. Derfor har sejlerne i flere år advaret om, at marinaen er i fare for at miste sin status som en A-havn.

Hvis marinaen mister sin status som A-havn, betyder det blandt andet, at sejlerne skal have deres både op om vinteren, ellers dækker forsikringen ikke.

3. Molerne skal forhøjes

Som en del af den første etape bliver den sydøstlige stenmole forlænget ud til "bananen" og forhøjet til kote 2,25 meter. Langs med molen bliver der anlagt broer, hvor der er plads til både.

Den nordøstlige stenmole forhøjes ligeledes til 2,25 meter.

Til sammenligning var molerne 1,5 meter høje, dengang de blev anlagt først i 70'erne.

Alt i alt betyder første etape, at der bliver 60 ekstra pladser til de store både (40-45 fods både).

Når første etape er gennemført, er der planlagt en anden etape, der vil koste 31,7 millioner kroner.

Anden etape indeholder blandt andet en ny vandpromenade, nye flydebroer, ramper og udsigtsplatforme. Samt en udvidelse af Nordre Havnekaj med opfyld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce