Annonce
Odense

Tre ting du skal vide om økonomien på uddannelserne

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Taxameterløft, omprioriteringsbidrag, dimensionering og løftebrud. Hvordan er det nu lige, det alt sammen hænger sammen i forhold til uddannelsesinstitutionerne? Bliv klogere her.

Brødtekst

Annonce

1. Omprioriteringsbidraget

Den daværende Venstre-regering vedtog i 2015 med støtte fra et borgerligt flertal det såkaldte omprioriteringsbidrag, som blev indført i 2016. Det betød blandt andet store besparelser på alle danske uddannelsesinstitutioner. Konkret betød omprioriteringsbidraget, at alle uddannelsesinstitutioner skulle spare to procent om året. Den nuværende socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen i spidsen vil dog sløjfe omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet. I finanslovsudspillet for 2020 annulleres således besparelser for omkring 0,3 milliarder kroner i 2020 på de videregående uddannelser.

2. Taxameterløftet

Uddannelserne bliver betalt efter et taxameter-system, hvor forskellige uddannelser modtager forskellige takster per studerende. Typisk får uddannelser inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab den højeste takst, mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager takst 1, som er den laveste takst. Taxameterløftet blev indført i 2010, efter en rapport fra 2009 viste, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede i forhold til andre uddannelser. Derfor lavede man taxameterløftet for uddannelserne på takst 1, som sikrer 5000 kroner per studerende, der gennemfører sine eksaminer. Trods løfter om det modsatte har regeringen i sit finanslovsudspil ikke afsat de 290 millioner kroner, det vil koste at forlænge tilskuddet. Det har fået både støttepartier, studerende og universiteter til at anklage regeringen for løftebrud.

3. Dimensioneringen

I 2014 gennemførte S-R-SF-regeringen den såkaldte dimensionering. Baggrunden var, at alt for mange unge gik på uddannelser, som for mange ville ende med ledighed. Optaget skulle derfor justeres til arbejdsmarkedet, hvorfor det blev pålagt universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler at ændre deres udbud af uddannelser. På den konto blev lige knap 4000 studiepladser nedlagt. Hårdest ramt blev universiteterne, der over en treårig periode skulle skære 2363 pladser væk, især på de humanistiske uddannelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce