Annonce
Odense

Tre ting du bør vide om omdannelsen af Odense Havn

Et nyt byggeri er ved at gå i gang på Odense Havn på hjørnet af Havnegade og Toldbodgade.Foto: Nils Svalebøg

Her er tre ting:

Annonce

1. Fra industri til by

Odense Havn - forstået som inderhavnen ind mod byen - så for ikke alt for mange år siden markant anderledes ud end i dag. Før i tiden var havnen en industrihavn, men inderhavnen er i de senere år i højere og højere grad blevet omdannet til boliger og kontorer. Den første havneomdannelsesplan med en vision om at skabe en ny bydel på havnen blev vedtaget i 2003, og siden har forandringen været i gang.

2. Har skabt stor debat

Siden omdannelsen af havnen gik i gang, er der opført der 1300-1400 boliger i inderhavnen, og med en ny byomdannelsesplan fra 2016 blev der åbnet op for, at der kan opføres yderligere cirka 1000 boliger. Herudover er der opført andre typer byggerier som Havneparken, Havnebadet og Nordatlantisk Hus. Udviklingen skaber dog også debat. Nogle frygter, at området bliver bebygget for massivt, ligesom antallet af hvide bygninger også har mødt kritik. Desuden er det blevet debatteret intenst, hvor meget af det gamle, der må rives ned for at opføre nyt.

3. Mere er på vej

Byggeriet ud mod hjørnet af Havnegade og Toldbodgade bliver et de mest markante byggerier på havnen, fordi det er det første, man ser, når man kommer til havneområdet enten fra byen ad Thomas B. Thriges Gade eller fra Skibhuskvarteret ad Buchwaldsgade. Men der er også nyt byggeri i støbeskeen ved Tysklandskaj, der ligger tæt op ad Åløkkeskoven i det område, der bliver kaldt Bryggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce