Annonce
Odense

Tre ting, du (måske) ikke vidste om Lars Arvad

Når Lars Arvad cykler på sin racercykel, kan han tømme hovedet fuldstændig. Foto: Simon Staun

Brødtekst

Annonce

1. Stjal æble på lang cykeltur

Når Lars Arvad cykler på sin racercykel, kan han tømme hovedet fuldstændig. Han ved ikke helt, hvad det er, der sker. Han startede med at cykle for at tabe nogle kilo, men det endte faktisk med at blive en slags mental træning, hvor han satte sig nye mål og gravede dybt i sig selv for at finde kræfterne til at nå dem. Han husker tydeligt, da han første gang cyklede en rute på over 100 kilometer. Han gjorde det alene og nåede at gå sukkerkold undervejs. Han stjal et æble fra en have på Østfyn og mærkede, hvordan frugtsukkeret reddede turen. Siden har han kørt fra Odense til København, hvor han cyklede over Storebælt i stiv modvind. Hans pedal gik i stykker efter de første 80 kilometer, men han gennemførte og havde ondt i kroppen mange dage efter.

2. Elsker politik, men kun fra sidelinjen

Lars Arvad er dybt afhængig af politiske magasiner på tv som "Besserwisserne" og "Tirsdagsanalysen". Han er ikke politisk aktiv, men synes det er afsindigt spændende, når eksperterne analyserer på, hvorfor vores politikere siger og gør, som de gør. Han elsker at følge magtspillet på sidelinjen og se politikkernes op- og nedture. Der er noget eviggyldigt i spillet om magten, som trækker tråde tilbage i vores historie. Lars Arvad kunne aldrig finde på at gå ind i politik, da han synes, det er for beskidt, og han ikke ville kunne holde til det psykisk.

3. På scenen i Cirkusrevyen - med bind for øjnene

Da Lars Arvad blev færdiguddannet skuespiller skulle det fejres. Hvad han ikke vidste var, at hans gode venner og familie havde planlagt et polterabend dag efter, da han skulle giftes få uger senere. Som festen skred frem, kørte han fadøl og shots ind til den store guldmedalje. Han husker, at han undrede sig over, at vennerne ikke tog lige så meget fra og gik lidt tidligt hjem. Hvorfor fandt han ud af den efterfølgende morgen, da han hang i en faldskærm et sted over Nordfyn. Inden de kom i luften, havde han "ofret" sig to gange. Men luften gjorde ham godt, og det blev en fantastisk dag, hvor han blandt andet kom på scenen i Cirkusrevyen med bind for øjnene foran et udsolgt telt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce