Annonce
Indland

Tre sprængninger var ikke nok - vindmølle måtte skæres fri

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det tog syv timer at få en vindmølle ved Thyborøn ned på jorden. En skærebrænder gjorde det sidste arbejde.

Tre gange dynamit var ikke nok til at vælte en 150 ton tung vindmølle, som torsdag skulle jævnes med jorden ved Thyborøn i Nordjylland.

Efter syv timers anstrengelser kom den 100 meter høje vindmølle dog ned på jorden, da den til sidst blev skåret over med en skærebrænder.

Det skriver TV Midtvest.

I løbet af torsdagen blev der brugt 20 kilo eksplosiver på tre sprængninger. Den første ladning blev sprængt klokken 13.30, mens den sidste blev brugt klokken 18.20.

Efter den tredje sprængning havde firmaet Sprængning Danmark ikke mere dynamit, og så var gode råd dyre.

Sprængningsleder Christian Sonne Schmidt besluttede dog at tage sagen i egen hånd.

Med hjælp fra en skærebrænder fik han skåret det sidste fri, og klokken 20.30 faldt vindmøllen til jorden.

- Jeg har taget opgaven på mig, og derfor var det også mig, der skulle gøre det sidste. For mig har det bare været arbejde. Vi har haft en plan, og vi har taget det stille og roligt, siger Christian Sonne Schmidt til TV Midtvest.

Oprindeligt var det meningen, at vindmøllen skulle afmonteres uden brug af dynamit.

Firmaet Danwind Construction forsøgte at pille den 100 meter høje testvindmølle ned i slutningen af juni, og det gik fint med vingerne.

Men det lykkedes ikke med selve kroppen af vindmøllen, da vinden var for voldsom, hvilket ad flere omgange udskød nedtagningen.

Derfor blev det til sidst besluttet at sprænge møllen, hvilket altså heller ikke var nok, før skærebrænderen kunne gøre det sidste arbejde.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på TV Midtvests hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce