Annonce
Fyn

Tre spor lige nu: Vandet skal væk fra motorvejen

Mellem Odense og Gribsvad skal der bygges seks nye regnvandsbassiner. Seks andre bassiner - som dette mellem Ravnebjerggyden og Spedsbjergvej - udvides. Bassin 1, som det kaldes, bliver omkring 200 meter langt. Foto: Michael Bager
Motorvejen har sit helt eget afvandingssystem, som skal kunne klare et ekstra spor og fremtidens klima. Det er den mest tidskrævende del af det milliarddyre anlægsprojekt på Fynske Motorvej.

Blommenslyst: Et kæmpestort hul i jorden.

Det er det første, trafikanterne på E20 ser til motorvejsudvidelsen, når de kommer kørende fra øst.

På højre hånd mellem Ravnebjerggyden og Spedsbjergvej er entreprenøren M.J. Eriksson i denne tid ved at udvide et regnvandsvandbassin, så det kan tage fra, når regnen for alvor vælter ned over den snart meget bredere motorvej.

- Selve motorvejens belægning bliver omkring 32 meter bred, så det er et stort areal, vandet skal ledes væk fra, forklarer projektleder Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet.

I alt skal der fjernes 12.200 kubikmeter jord ved netop dette bassin. Hertil skal der lægges mange kilometer kloakrør.

Annonce

Tre spor lige nu

Hvad laver alle de mennesker og maskiner, man kan se, når man kører på den vestfynske motorvej?Det store arbejde med udvidelsen til tre spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest er godt i gang. Masser af mennesker vil få deres gang på projektet, og i denne serie kigger avisens udsendte jævnligt forbi og fortæller, hvad de arbejder med.

Udvidelsen af E20 til tre spor sker i to etaper. Først mellem Odense Vest og Gribsvad, der forventes at stå klar i slutningen af 2020. Herefter kommer strækningen mellem Gribsvad og Nr. Aaby, som efter planen vil være færdig inden udgangen af 2022

Kan redde oliespild

Når udvidelsen af motorvejen mellem Nr. Aaby og Odense V til sin tid står færdig, vil nogle diskrete brønddæksler sammen med regnvandsbassinerne være blandt de få synlige tegn på det netværk af rør, som skjuler sig under asfalten.

- For hver kilometer motorvej bliver der typisk lagt tre-fire kilometer rør, siger projektlederen. Han anslår, at omkring to tredjedel af tiden med at anlægge motorvejen bruges på netop rørlægningen.

Afvandingssystemet er helt sit eget og deler ikke rør med for eksempel landmændenes dræn.

Robin Højen Madsen forklarer, at regnvandsbassinerne eksempelvis også kan bruges til at opsamle olie, der lækker fra en væltet tankvogn, hvis det skulle ske.

Store kloakrør på 70 centimeter i diameter graves ned i fire meters dybde ved regnvandsbassinet mellem Ravnebjerggyden og Spedsbjergvej. Et kilometerlangt net af stadigt mindre kloakrør sørger for at regnvandet fra motorvejen kan blive ledt hertil. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce