Annonce
Fyn

Tre spor lige nu: Dyrenes egen motorvej

Ved Gadsbøllevej er en 62 meter lang faunapassage ved at blive boret under den fynske motorvej. Foto: Michael Bager
En tunnelboremaskine sørger for, at trafikken ikke står stille, mens en faunapassage etableres under den fynske motorvej.

Vissenbjerg: Det er ikke kun bilerne, der kommer nemmere frem, når udbygningen af motorvejen på Vestfyn bliver færdig. Inden længe kan de vilde dyr også krydse den travle færdselsåre sikkert.

Det sørger Kurt Jensen og hans sjak fra M.J. Eriksson for. I disse dage er den første af to borede tunneler under motorvejen ved at blive anlagt. Det sker ved Gadsbøllevej mellem afkørslerne 54 og 55.

Lige her danner bakkerne i landskabet en naturlig tragt, og det er i bunden af denne, en 62 meter lang faunapassage er ved at blive boret mange meter under motorvejen.

Annonce

Tre spor lige nu

Hvad laver alle de mennesker og maskiner, vi kan se, mens vi kører på den vestfynske motorvej?
Det store arbejde med udvidelsen til tre spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest er så småt gået i gang. Masser af mennesker vil få deres gang på projektet, og i denne serie kigger avisens udsendte jævnligt forbi og fortæller, hvad de arbejder med.
Udvidelsen af E20 til tre spor sker i to etaper. Først mellem Odense Vest og Gribsvad, der forventes at stå klar i slutningen af 2020. Herefter kommer strækningen mellem Gribsvad og Nr. Aaby, som efter planen vil være færdig inden udgangen af 2022

Materiale sorteres på stedet

En hel lille containerby er skudt op på nordsiden af motorvejen. Fra kontrolrummet i styrecontaineren på en lille bakketop arbejder Kurt Jensen koncentreret, mens endnu et af de tre meter lange rørelementer presses ind bag borehovedet.

- Man skal ikke tage noget for givet i forhold til, hvad man kan bore ind i, siger formanden.

Han fortæller, at alt materiale, der bliver boret ud, sorteres på stedet. Og vandet fra arbejdet genanvendes.

Når arbejdet med denne faunapassage er færdig, flyttes byggepladsen halvanden kilometer længer mod vest, hvor en lignende tunnel skal bores.

Billigere end at grave

På hele anlægsstrækningen skal det bygges tre faunapassager. To af dem bliver borede rør.

- Det er billigere at bore end at grave motorvejen op. Desuden kan det laves i ét hug og helt uden at genere trafikken, forklarer Robin Højen Madsen, Vejdirektoratets projektleder på motorvejsudvidelsen.

Med et tryk på 40 tons presse tunnelelemenerne ind under motorvejen. Foto: Michael Bager
Fra kontrolrummet i styrecontaineren arbejde formand Kurt Jensen koncentreret med at styre tunnelboremaskinen. Foto: Michael Bager
Kontakten med borehovedet 40 meter længere fremme foregår med et kabel, som Casper Rasmussen løbende forlænger. Foto: Michael Bager
Et efter et presses tre meter lange stykker af rør ind under motorvejen. Niels Rasmussen er ved at gøre klar til endnu et pres. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce