Annonce
Fyn

Tre spor lige nu: Arkæologer leder efter oldtidens spor ved motorvejsbyggeri

Med en GPS måler arkæolog Nikolaj Olesen fra fra Odense Bys Museer et muligt stolpehul op. Foto: Michael Bager
Møllebækken på Vestfyn kommer tilbage til naturen i nye omgivelser i forbindelse med udvidelsen af motorvejen på Vestfyn. Men først skal området ses efter af arkæologer, som glæder sig til at rode i den spændende fortid øst for Nr. Aaby.

Ålsbo: En stor gravemaskine trækker for tiden lange spor i landskabet på den sydlige side af Fynske Motorvej lidt vest for rastepladsen Ålsbo.

Det er arkæologer fra Odense Bys Museer, som er i gang med systematisk at undersøge området for spor efter oldtidens mennesker.

- Vi graver søgegrøfter med ca. 18 meters mellemrum, fortæller arkæolog Bente Bech, som sammen med sin kollega Nikolaj Olesen kigger efter små farveforskelle i den jord, som Morten Bo Pedersen blotlægger med sin gravemaskine.

Farveforskellene kan være spor efter fortidens bygninger, brønde, begravelsespladser og meget mere.

En ottetals-formet plamage nær siden på en af søgegrøfterne har vakt arkæologernes opmærksomhed:

- Det kan ligne to stolpehuller tæt ved hinanden. Så den skal måles op og så graver vi den lidt mere fri for at se, hvad det er, forklarer Bente Bech.

Fundet er gjort på kanten af en lille bakke, og det passer ifølge Bente Bech meget godt med den måde, vores forfædre foretrak at anlægge deres huse på.

Udgravningen på Lillemarksgyden ligger et stykke væk fra selve motorvejen. Her skal Vejdirektoratet senere i gang med at genetablere Møllebækken. Den har i over 50 år har været skjult i rør under motorvejen, men skal flyttes hertil i et nyt naturområde med et naturligt, bugtet forløb.

I de kommende måneder skal arkæologerne i gang med at undersøge området omkring motorvejen på den 12 km lange strækningen fra Gribsvad til Nr. Aaby, inden sidste etape af udvidelsen af den fynske motorvej med et tredje spor går i gang.

Annonce

Tre spor lige nu

Hvad laver alle de mennesker og maskiner, man kan se, når man kører på den vestfynske motorvej?
Det store arbejde med udvidelsen til tre spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest er i fuld sving.

Masser af mennesker har deres gang på projektet, og i denne serie kigger avisens udsendte jævnligt forbi og fortæller, hvad de arbejder med.

Udvidelsen af E20 til tre spor sker i to etaper. Først mellem Odense Vest og Gribsvad, der forventes at stå klar i slutningen af 2020. Herefter kommer strækningen mellem Gribsvad og Nr. Aaby, som efter planen vil være færdig inden udgangen af 2022

Landsby fra før vikingetiden

- Vi regner med at undersøgelserne kommer til at vare det meste af foråret, oplyser museumsinspektør Maria Lauridsen fra Odense Bys Museer.

Hun er især spændt på, hvad museets folk kan finde omkring landsbyen Indslev:

- Vi har jo bl.a. kigget på stednavne, og her er Indslev særligt spændende, forklarer Maria Lauridsen.

Landsbyer med endelsen -lev går tilbage til tiden før vikingerne, og Maria Lauridsens bedste bud er, at navnet betyder noget i retningen af 'Ingvards Arvegods', og at den kan være grundlagt omkring år 500.

- Vi kommer lige gennem midten af landsbyen, så der er stor sandsynlighed for, at vi finder noget interessant. Men med arkæologi er der jo ingen garantier, understreger hun.

Ude af dødislandskabet

Maria Lauridsen har i det hele taget større forventninger til at kunne finde forhistoriske spor her, end man har kunnet i det bakkede område tættere på Vissenbjerg, hvor de første undersøgelser fandt sted for godt et år siden. - Selvom nogle af vores absolut ældste fund er fra det højfynske dødislandskab ved Koelbjerg, så har det ikke boet mange mennesker i området, lyder det fra museumsinspektøren, som forklarer, at de skovklædte bakker har været sværere at dyrke end de fladere områder omkring Indslev.

Møllebækken, som i over 50 år har ligget skjult under motorveje, skal flyttes til et helt nyt leje med nye slyngninger. Inden vandløbet begynder at sno sig gennem landskabet, kigger arkæologerne efter, om fortiden har efterladt sig spor på stedet. Foto: Michael Bager
En ganske svag forskel i jordens nuancer, der dårligt kan skelnes på et fotografi, har bragt arkæologerne på sporet af et muligt stolpehul. Om det er en hilsen fra fortiden - eller bare et af naturens luner, vil vise sig. Foto: Michael Bager
Søgegrøfterne ligger med omkring 18 meters mellemrum. Det giver de bedste chancer for at støde på spor fra fortiden, uden at skulle endevende hele marken, forklarer Bente Bach. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce