Annonce
Fyn

Tre spor lige nu: 28 kameraer holder øje med trafikken ved motorvejsudvidelsen

Vejdirektoratets Trafikcenter holder til i kontroltårnet på Islands Brygge i København. Herfra overvåges alle statsveje. Foto: Michael Bager
Døgnet rundt sidder folk i Vejdirektoratet klar til at gribe ind, hvis noget går galt på statens veje - for eksempel Fynske Motorvej.

Fyn: Føler man sig kigget lidt over skulderen på Fynske Motorvej, er det nok ikke helt forkert. Døgnet rundt overvåges motorvejen med kameraer, og på den strækning, hvor anlægget af det tredje spor på Fynske Motorvej er i gang lige nu, sidder kameraerne særligt tæt.

På netop disse 24 kilometer har Vejdirektoratet placeret 28 kameraer, som løbende sender levende billeder af trafiksituationen til Vejdirektoratets Trafikcenter i København.

I et ni etager høje kontroltårn på Kalvebod Brygge i København samles trådene fra de omkring 600 kameraer, der konstant giver et billede af alle statsveje i Danmark.

- Her er vi hele tiden i beredskab og klar til at gribe ind, forklarer afdelingsleder Stine Bendsen, som sammen med operationel koordinator Jacob Langebæk Hegner viser rundt mellem snesevis af skærme i det enorme kontrolrum.

Annonce

Trafiktårnet Øst

Fra den ni etager høje cylinderformede bygning med udsigt til Fisketorvet og Københavns Hovedbanegård overvåges væsentlige dele af den danske infrastruktur.
Ud over Vejdirektoratet, som holder øje med statsvejen, holder også DSB og overvågningen af S-togene i hovedstadsområdet til her.
Bygningen blev færdig i 2015 og er ikke tilgængelig for offentligheden.

Midt i trapperummet svinger et 36 meter højt foucaultspendul som en evig påmindelse om, at trafiktårnet er en del af verdens konstante bevægelse.

- Vi er dem, der gør noget ved det

Ud over kameraer får folkene i trafikcentret også meldinger fra myndigheder og fra borgere, som ringer ind.

- Vi er meget afhængige af, at man ringer ind til os, hvis man ser noget usædvanligt på vejene. Det kan for eksempel være tabt gods eller for meget vand på vejene. I alle de situationer, hvor man tænker 'hvorfor er der ikke nogen, der gør noget', bør man ringe ind til os. Vi er nemlig dem, der kan gøre noget ved det, fastslår Stine Bendsen.

- Men vi er nødt til at vide det, og her er trafikanterne vores øjne på vejen, tilføjer hun.

Telefonnummeret til Vejdirektoratets Trafikcenter er 80 20 20 60.

Alt efter om det er en tabt cykel, et skybrud eller noget endnu være, griber folkene i trafikcentret ind ved typisk at sende Falck eller politi af sted. Det er også herfra, trafikanterne informeres om problemer både via skilte, på apps og hjemmesider samt via DR P4's trafikradio.

Radiostudie midt i kontrolrum

Kontakten til trafikradioen er meget tæt. Midt i kontrolrummet har DR's P4 sit eget studie, som det meste af dagen er bemandet med to-tre trafikværter. Herfra passes trafikradio udenfor myldretiden, mens for eksempel DR P4 Fyn laver sin trafikradio i myldretiden.

- Vi afbryder udsendelsen med det samme, hvis det er livsvigtigt. Hvis et barn for eksempel står på motorvejen, eller vi får melding om en spøgelsesbilist, fortæller journalist Karina Elbæk, som sammen med Cecilie Keldsen er de stemmer, der denne formiddag afbryder med trafikmeldingerne.

- Hvis det ikke haster, venter vi med at bryde ind på et passende tidspunkt, forklarer Karina Elbæk, som har 18 års erfaring på trafikradioen.

- Jeg kan alle sjællandske motorvejsafkørsler i hovedet, griner hun.

Følg selv med i trafikken

Med Vejdirektoratets trafikkort.dk har du næsten hele kontrolrummet i din egen lomme og kan bl.a. følge med på mange af Vejdirektoratets trafikkameraer.

Klar til snestorm og skybrud

Foran kontrolrummets storskærm sidder der i dagtimerne omkring otte personer og følger trafikken.

- Vi har 18 pladser, så vi kan mande op i tilfælde af snestorm eller store skybrud, forklarer Jacob Langebæk Hegner. Det har dog endnu ikke været så kritisk, at alle pladser skulle i sving, oplyser han.

Når vejret og trafikken er ekstra voldsom, råder kontrolrummet desuden over et tv-studie, hvorfra tv-stationer kan dække situationen.

DR P4's trafikradio har sit eget studie midt inde i trafikcentret. Her arbejder trafikværterne Karina Elbæk (tv), Cecilie Keldsen og deres kolleger på skift fra klokken 5-21. Resten af døgnet passes trafikradioen af de vagthavende i Vejdirektoratet. Foto: Michael Bager

Ingen fartbøder

Skulle en og anden frygte at de mange kameraer bliver brugt til at holde øje med fartbøller, så kan de slå koldt vand i blodet.

- Det er ikke vores myndighedsopgave. Og desuden kan vi slet ikke se nummerpladerne, lyder det fra Stine Bendsen.

28 kameraer følger den strækning vest for Odense, hvor det tredje spor i disse år er ved at blive anlagt.. Foto: Michael Bager

Lærer af videoerne

Men de fynske optagelser gemmes til senere analyse, så Vejdirektoratet kan blive klogere på, hvordan man gør tingene bedre.

- Sammen med politi og beredskab har vi prøvet forskellige ting af. For eksempel at vi nu sender en ladvogn til ulykker med det samme - frem for at vente på, at politiet eller vores egne folk kommer frem til stedet og bestiller en. Det kan nogle gange være forgæves, men alt i alt ryddes vejene hurtigere på den måde, forklarer Stine Bendsen.

Kontrolrummet kan mandes op til 18 arbejdsstationer i kritiske situationer. Men i det daglige passes stedet af otte personer på hverdage og ned til to mand om natten. Foto: Michael Bager
Trafiktårnet Øst rejser sig på en lille bakketop på det gamle baneterræn over for Fisketorvet i København. Foto: Michael Bager
Midt i trapperummets svinger et 36 meter højt foucaultspendul som en evig påmindelse om, at trafiktårnet er en del af verdens stadige bevægelse. Foto: Michael Bager
28 trafikkameraer fra Vejdirektoratet overvåger konstant strækningen vest for Odense, hvor motorvejen er ved at blive udbygget med et tredje spor. Foto: Michael Bager
28 trafikkameraer fra Vejdirektoratet overvåger konstant strækningen vest for Odense, hvor motorvejen er ved at blive udbygget med et tredje spor. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma

Leder For abonnenter

Rygeforbud på boldbaner: Hvorfor er S, V og K så vattede?

Hvis man vil nå et bestemt mål, skal man nødvendigvis lægge konkrete planer for, hvordan man kommer derhen. Ellers når man ikke frem. Derfor gør Odenses radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen, ret i at ærgre sig over, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative i kommunens økonomiudvalg i sidste uge nedstemte et forslag om at indføre et rygeforbud på kommunens boldbaner. For det er, som Crawley Larsen påpegede, uambitiøst at stemme forslaget ned: ”Og det flugter meget dårligt med, at vi har vedtaget den mest ambitiøse rygepolitik, hvor vi i 2025 skal have den første røgfri generation. Det kan blive svært at nå, når vi er så fodslæbende”, som hun sagde til avisen. Kommunen har en politisk vision om at få en røgfri generation i 2025 og et helt røgfrit Odense i 2030. Det er meget ambitiøse mål – ja, ligefrem overambitiøse, hvis man spørger den konservative rådmand Søren Windell. Det er imidlertid et faktum, at man er nødt til at tage meget ambitiøse initiativer, hvis man vil gøre sig håb om at indfri meget ambitiøse mål. Derfor var forslaget om tobaksfri boldbaner og et røgfrit Odense Stadion på sin plads. Og derfor var det indlysende, at Susanne Crawley Larsen i sidste uge meddelte, at hun vil fortsætte kampen mod rygningen. ”Man kommer til at høre fra mig igen”, sagde hun – og det kan man så, alt efter temperament, tage som en trussel eller et løfte. Sikkert og vist er det, at også Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og resten af byrådet er nødt til at forholde sig til den ambitiøse – eller overambitiøse – rygemålsætning. For hvis man virkelig vil gøre Odense til en røgfri by om blot 10 år, skal man stoppe med at sniksnakke og i stedet handle. For man er nødt til at tage langt mere omfattende initiativer end blot at foreslå et banalt rygeforbud på en boldbane. Og man er nødt til at opgive den vattede holdning, som de tre store partier i byrådet har lagt for dagen i denne sag. Sagen er, at Odense ikke bliver røgfri af sig selv. Og derfor må politikerne udvise mere mod, end de tre store partier i Odenses økonomiudvalg har gjort.

Middelfart For abonnenter

Storpolitik i strandkanten: Lodsejere fik afløb for frustrationer om Baltic Pipe

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];