Tre smutture i Nordvestjylland

I den sydligste ende af den gamle bydel ligger "Rabarberkvarteret", hvor små og ofte selvbyggede huse skød frem i 1940'erne og 1950'erne. Her ligger også det særprægede Sneglehuset fra 1949, hvor Sneglevej løber ud i Klitvej. Både udvendigt og indvendigt er huset dækket af mønstre skabt af muslingeskaller, konkylier og sneglehuse. Huset er en af byens største turistattraktioner, og besøgende kan blandt andet se en samling af flaskeskibe, der er udstillet i huset.

I Eocæn for 55,5‑54 millioner år siden var Danmark dækket af et forholdsvis dybt hav, som strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. I havets øvre vandmasser levede diatoméer, som er mikroskopiske, encellede kiselalger, og når de døde, blev deres skaller aflejret på havbunden i store mængder.

Diatoméernes skaller blev blandet med ler, hvorved der blev dannet moler. Moleret er blottet i den vestlige del af Limfjorden og kendes hovedsagelig fra øerne Mors og Fur. På Fur kan moleret opleves i Knudeklint, Stolleklint og Østklint på øens nordkyst samt i flere råstofgrave. I de tre kystklinter kan man tydeligt se, hvordan isen under sidste istid har foldet moleret og askelagene. I moleret for foden af klinten kan besøgende lede efter fossiler af insekter, fisk, hajer, fugle og planter.

Den lille, prunkløse Venø Kirke fra tidligt i renæssancen ligner i høj grad andre danske småøers kirker og afspejler i kraft af sin ringe størrelse, at øens befolkning ikke var ret stor. Kirkens størrelse, beliggenhed og udseende tiltrækker hvert år ualmindelig mange brudepar. Kirken, der er en af landets mindste kirker, er opført i cirka 1536 og er en lille kullet, hvidkalket kirke, der består af et enkelt udelt langhus samt våbenhus fra 1863. Materialerne er rå kamp samt lidt munkesten, og det oprindelig stråtækte tag er i dag teglhængt.