Annonce
Mad og drikke

Tre opskrifter: Spis ukrudtet i haven

Opskrifter fra bogen "Spis dit ukrudt" af Anemette Olesen. Fotos: Lana Ohrimenko

Med Anemette Olesens kogebog "Spis dit ukrudt" kan du blive inspireret til at udnytte ukrudtet, når du alligevel fjerner det fra bede eller græsplæne i haven. Selv i november kan man finder vilde, spiselige urter i haven, for eksempel fuglegræs, skvalderkål og kløver. Her er tre opskrifter fra "Spis dit ukrudt":

Annonce

Kartoffelmuffins med fuglegræs

Kartoffelmuffins. Foto: Lana Ohrimenko

Ingredienser:

200 g kartoffelmos

2 æg

2 spsk fløde

1 tsk urtesalt

1 dl hakkede blade og stængler af fuglegræs.

Fremgangsmåde:

Kom alle dele i en skål og rør godt sammen . Fordel massen i smurte muffinsforme og bag dem gyldne ved 200 grader i cirka 12 minutter . Vend dem ud af forme ved servering og server både kold og varm.

Kløverpandekager

Kløverpandekager. Foto: Lana Ohrimenko

Ingredienser:

1 dl kløver, eventuelt både blade og blomst

125 g mel

3 dl mælk

2 æg

½ tsk salt

30 g smør

1 tsk vanille

Fremgangsmåde:

Finhak kløveren. Bland de findelte kløverdele med melet og rør mælken i dejen. Pisk dernæst et æg i dejen og rør godt efter hvert æg. Kom salt og vanille i dejen. Smelt smørret på en pande. Kun en lille klat til hver pandekage. Lad dejen hvile i cirka 20 minutter før den bruges. Tilføj eventuelt dejen 1 dl hvidtøl, hvis den synes for tung og tør. Pandekagerne kan rulles sammen og drysses med kløverblomsterblade.

Skvalderkålspesto

Skvalderkålpesto. Foto: Lana Ohrimenko

Ingredienser:

4 dl friske skvalderkålsblade

2 dl olivenolie eller tidselolie

2 spsk parmesanost

12 grønne oliven

Eventuelt 2 spsk syltede hvidløg

Eventuelt 1 buket basilikum

Fremgangsmåde:

Skvalderkålsblade samt olie finthakkes til en lind pasta på foodprocessor. Der tilsættes parmesan og oliven samt syltede hvidløg. Finhak og smag pestoen til med lidt creme fraiche. Brug pesto i stedet for smør på brødet eller som ingrediens i dressinger og kolde saucer. Skvalderkålsbladene drøjer smagen af basilikum, hvis der tilsættes ligeså meget basilikum som blade af skvalderkål.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce