Annonce
Udland

Tre ministre indgår aftale om danskledet Nato-hovedkvarter

Francois Lenoir/Reuters
Estlands forsvarsminister kalder det en "meget positiv udvikling" for Baltikum, at aftale er underskrevet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har torsdag formiddag underskrevet en samarbejdsaftale i Nato om et divisionshovedkvarter, som Danmark skal etablere og være med til at lede.

Annonce

Aftalen er vigtig for de baltiske lande, fortæller forsvarsminister Jüri Luik fra Estland, hvor bekymringen over en mulig militær aggression fra Rusland er stor.

- Det er en meget positiv udvikling, som vi er meget glade for, siger Luik til Ritzau umiddelbart efter underskriften på den danske repræsentation i Natos hovedkvarter.

Han peger på, at Nato har manglet en kommandostruktur i regionen.

Den daglige ledelse af divisionshovedkvarteret bliver i Letland. Men en del kommer også til at være placeret i Danmark.

Formålet med divisionshovedkvarteret er afskrækkelse og tilstedeværelse i de baltiske lande Letland og Estland, der begge har grænse til Rusland. Litauen kommer også til at støtte hovedkvarteret med stabsofficerer.

Det er planen, at hovedkvarteret skal etableres over fire faser. Etableringsfasen er allerede i gang. Den blev indledt i 2019, og det er planen, at hovedkvarteret skal være fuldt operativt mellem 2023 og 2025.

Til den tid vil der være omkring 300 soldater tilknyttet. 50 danske soldater skal være i hovedbyen Adazi i Letland. 90 andre skal være i Danmark - Slagelse og Karup.

- Det er et dansk initiativ, og Danmark står for kommandoen og meget af denne divisions struktur. Danmark har den ledende rolle i dette projekt, siger Jüri Luik.

Hovedkvarteret er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) "væsentligt for tryghed og sikkerhed" i regionen. Hun fremhæver Ruslands aggressive fremfærd i nabolandet Ukraine fra 2014 som et eksempel.

- Vi kan se, at der er en trussel fra Rusland, og den skal vi være meget opmærksomme på.

- Vi så det i Ukraine, hvor det gik utrolig stærkt, og derfor skal vi selvfølgelig holde øjnene på bolden. Det er baggrunden for, at vi hjælper vores baltiske venner med at styrke dette hovedkvarter, siger Bramsen.

Der er foreløbig ingen planer for, at andre Nato-lande skal overtage ledelsen fra Danmark på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce