Annonce
Odense

Tre meninger: - Pas på de svageste og mest sårbare

Pernille Bendixen. Foto: Vibeke Volder

Der blev for kort tid siden talt om råderum, men nu er realiteten, at der skal være besparelser. Medlemmerne af Børn- og Ungeudvalget ærgrer sig over, at udviklingen er gået den vej.

1. Pernille Bendixen, DF)

- Det her er jo ikke noget nyt. Det er gamle besparelser, og man (rådmand Susanne Crawley Larsen, red.) kunne jo godt have været tidligere ude og vist rettidig omhu, så havde det måske ikke været så stort et beløb.

- Jeg føler mig ikke selv truffet af kritikken af besparelserne. Jeg har ikke været med til at beslutte at hæve skatten, og jeg har ikke været med til at beslutte, at man ikke skulle sætte besparelserne på noget før. Men jeg kan godt forstå, borgerne føler sig sure.

- I forhold til sparekataloget er jeg mest ked at, hvis der skal spares på det specialiserede område, og især hvis man sparer på det forebyggende område. For så er det de mest udsatte og sårbare, der skal spares på, og det vil jeg have svært ved at lægge ryg til.

Annonce
Mark Grossmann. Foto: Vibeke Volder

2. Mark Grossmann, V)

Jeg udtalte i byrådssalen efter sidste års budgetforhandlinger, at jeg frygtede, at borgerne i Odense nu gik rundt med forventningen om, skattestigningen ville give ro, og at der ikke ville komme yderligere besparelser. Men vi skal ikke lade håneretten være styrende, for det her handler om borgerne.

- Nu skal vi ind i forhandlinger om sparekataloget, og forhandlingsmæssigt vil jeg ikke melde alt ud på forhånd, men det vigtige for mig er at undgå at ramme det forebyggelsesmæssige, de tidlige indsatser, for det vil gå ud over de mest sårbare, som jeg blandt andet kender det fra mit arbejde i Tvangsfjernelsesudvalget.

- Men ligegyldigt hvor, vi vælger at spare, vil det ramme hårdt. Og sådan vil det være, uanset hvor meget man øger skattetrykket i kommunen.

Tim Vermund. Foto: Vibeke Volder

3. Tim Vermund, S)

- Vi er nok dem, der er allermest ærgerlige over det her. Det er et skridt i den forkerte retning i forhold til de ambitioner, vi har for børn- og ungeområdet. Men vi er ikke selv herrer over vores økonomi i kommunen. Vi har ikke fået lov at hæve skatten med de sidste 0,2 pct.

- Det, vi forsøger at gøre nu, er at skærme velfærdsprocentsområderne, de udsatte børn, skolerne og daginstitutionsområdet, så meget, som vi kan.

- De besparelser, der rammer os nu, er gamle besparelser besluttet tilbage i 2016 og så nogle omprioriteringer, og dem skal jeg være med til at stå på mål for. For jeg har været med til at beslutte, at vi VILLE finde nogle flere penge til klubområdet, børnetandplejen og specialbørnehaverne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce