Annonce
Erhverv

Tre markante træk ved den nye terminal

Al-Idris kolossale grab hentede to millioner kubikmeter sand. Arkivfoto: Nils Mogensen

Brødtekst

Annonce

To millioner kubikmeter sand

25.000 kvadratmeter spuns er hamret i havbunden for at indramme den nye havneterminal. Arkivfoto: Michael Bager

Der skal noget til for at lægge 400.000 kvadratmeter til en havn, og fundamentet for den nye havneterminal er to millioner kubikmeter sand. De er primært hentet i et område syd for Samsø, og de er hentet af Jan de Nul, Luxembourg, som er den ene af de to partnere i det konsortium, der udfører arbejdet. Jan de Nul er verdensomspændende og har en stor flåde af sandsugere og mandskab, der er specialister i at hente sand til havneudvidelser. Jan de Nul brugte sandsugeren Al-Idrisi under arbejdet på Lindø og sejlede stort set i døgndrift mellem havnen og de områder, som Al-Idrisi havde tilladelse til at udvinde sand fra. Sandsugeren er udstyret med en gigantisk grab, der kører hen over havbunden og skraber materialet op i skibet. Lindø port of Odense har fået en særlig tilladelse til at grave i de underjordiske grusgrave. Al-Idrisi kostede en kvart million - i døgnet.

4,45 tons spuns

Michael Nygaard (tv) og Niels Kiersgaard er begge havneingeniører og har til opgave at styre den nye havneterminal i ...ja, havn. Arkivfoto: Sugi Thiru

Den nye havneterminal er rammet ind af 25.000 kvadratmeter spuns, og det har taget sin tid og krævet sine folk at få de enorme elementer banket ned i havbunden. Hver stålplanke er 17,5 meter lang, vejer 4,45 tons og måler 1,4 meter i bredden, og de er én for én blevet hamret i havbunden efter koordinater, som forinden er udregnet af landmåleren, så rammen for havneterminalen ikke bugter sig som en fynsk landevej. Spunsen er kommet i havbunden i to tempi: de første meter er stålplanken vibreret på plads, og dernæst har en maskine med et tonstungt lod sørget for at få spunsen helt på plads. Mandskabet, som har udført spunsarbejdet, har stået på pramme i både sol, regn, kulde og en mængde blæst, men ikke for meget. I blæsevejr kan det hurtigt blive for farligt at operere med 17 meter lang spuns.

To nøglepersoner

I et beskedent kontorlokale i en gammel bygning tæt på havnebassinet og den nye terminal sidder to mænd, som er nøglepersoner i tilblivelsen af havneudvidelsen. Den ene er mere nøgleperson end den anden, for det er havneingeniør Niels Kiersgaard, der har det overordnede ansvar for, at Lindø port of Odense får den havn, Lindø port of Odense betaler 400 millioner kroner for. Over for ham sidder Michael Nygaard, der også er havneingeniør, men nyuddannet og som sådan også under Niels Kiersgaards vinger. Til opgaverne hører at sørge for, at budgettet holder, at kvaliteten af havnen bliver som lovet, og at tidsplanen for havneudvidelsen holder. De to havneingeninører laver en masse arbejde på kontoret og bag skærmen, men går også ture rundt på pladsen for med egne øjne at tjekke og følge med i byggeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce