Annonce
Sydfyn

Tre måneder efter åbningen: Restaurant i Svendborg er gået konkurs

Humøret fejlede ikke noget hos Lene Aagaard (tv.) og Ditte Poulsen, da Greeneats åbnede for godt tre måneder siden. Men nu er spisestedet på Jessens Mole gået konkurs. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Restauranten Greeneats på havnen i Svendborg er gået nedenom og hjem blot tre måneder efter åbningen.

Svendborg: Der var blus på kedlerne, men ilden aftog kraftigt - og forleden døde flammerne så helt ud, da selskabet bag kun godt tre måneder efter åbningen blev taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Svendborg.

Og historien om spisestedet Greeneats er også fortællingen om en redningsaktion, der aldrig blev til noget.

Greeneats slog dørene op i det tidligere røgeri på Jessens Mole i Svendborg 4. juli, og ifølge indehaver Lene Aagaard var starten bestemt godkendt.

- Det gik godt. Forbavsende godt, faktisk, men så blev det dårligt vejr, og turisterne forsvandt, siger hun og konstaterer, at det dermed gik ned ad bakke.

- Og det kom aldrig i gang igen. Der var simpelthen for lav omsætning og for høje lønomkostninger, og 1. oktober lukkede vi caféen, siger hun og oplyser, at en fagforening siden begærede selskabet konkurs på vegne af nogle medarbejdere, som ikke har fået løn.

Annonce

Konceptet holder

Kort før åbningen fortalte hun her i spalterne, at Greeneats, som navnet antyder, skulle have fokus på plantebaseret kost. Dog også med noget til dem, der sætter større pris på en stor, saftig burger.

Og selv om det nu er slut, mener hun alligevel ikke, at idéen fejlede noget.

- Vi har kun fået ros, og anmeldelserne har været gode, så jeg er ikke i tvivl om, at konceptet var godt nok, siger Lene Aagaard, som mener, at problemet var et andet.

- Jeg tror ikke, der er kunder nok i Svendborg, og placeringen var heller ikke god. Der er ikke folk nok i den ende af havnen, siger hun.

Redningsplan

Det er ellers ikke, fordi Lene Abildgaard ikke har forsøgt at redde stumperne.

Hun fortæller, at hun fik skruet en redningsplan sammen, som indebar, at restauranten skulle være mobil i den forstand, at den skulle drives i en såkaldt foodtruck.

Det ville spare både husleje og lønudgifter, var hendes logik, men idéen fik aldrig hjul.

- Jeg skulle bruge penge til at dække underskuddet og betale personalet og til en lille udbetaling på trucken. Men det lykkedes ikke at få banken med, og så måtte jeg kaste håndklædet i ringen, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce