Annonce
Udland

Tre kvinder mere sagsøger boet efter afdøde Jeffrey Epstein

Handout./Reuters
En kvinde hævder, at Epstein tvang hende til at gifte sig med en hverver, så denne kunne få opholdstilladelse.

Yderligere tre kvinder sagsøger boet efter den afdøde amerikanske milliardær Jeffrey Epstein, der begik selvmord i sin fængselscelle i New York for knap to uger siden.

Det viser retsdokumenter, som blev indleveret tirsdag.

Kvinderne hævder, at Epstein handlede med dem, udnyttede dem seksuelt og tvang en af kvinderne til at gifte sig med en kvindelig hverver, som havde brug for amerikansk opholdstilladelse.

66-årige Epstein sad fængslet i Manhattan Correctional Center og var anklaget for menneskehandel og overgreb mod adskillige mindreårige piger, da han hængte sig i sin celle 10. august. Han risikerede op til 45 års fængsel.

Det fælles søgsmål fra de tre kvinder beskriver i detaljer, hvordan Epstein brugte sin ekstraordinære formue til at kontrollere kvinderne, hvoraf to af dem var mindreårige - begge 17 år - på det tidspunkt, hvor finansmanden først rettede henvendelse til dem.

Katlyn Doe fortæller, at hun var en "sårbar" 17-årig pige med en spiseforstyrrelse, da Epstein lokkede hende hjem til sig i sin luksusvilla på Upper East Side i 2007 med løfter om, at han ville betale for hendes behandling.

I hjemmet begik Epstein angiveligt seksuelle overgreb mod pigen.

Ifølge Katlyn Doe tvang den rige finansmand hende også til at gifte sig med en af sine kvindelige hververe i 2013. Han sagde, at det var den eneste måde, han ville dække udgifterne til hendes behandling på.

Ægteskabet, som ifølge søgsmålet omfattede "underskrivelse af det nødvendige juridiske papirarbejde" og "posering til billeder", blev angiveligt brugt til at sikre hververens permanente opholdstilladelse i USA.

De to andre kvinder i søgsmålet er identificeret som Lisa Doe og Priscilla Doe, som var henholdsvis 17 og 20 år, da det påståede misbrug fandt sted.

Efternavnet Doe anvendes i USA, når man ønsker at hemmeligholde en persons sande identitet.

Alle tre kvinder hævder, at misbruget fortsatte, selv efter at Jeffrey Epstein i 2007 blev idømt 13 måneders fængsel for seksuelle overgreb.

Milliardæren indgik dengang et forlig med den daværende statsanklager, Alexander Acosta, så han slap med en mildere straf.

Det nye søgsmål følger i kølvandet på mindst to andre søgsmål mod boet efter Epstein.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce