Annonce
Indland

Tre mænd er anholdt i seks år gammel sag om skud i hovedet

To af mændene har været fængslet i sagen tidligere. Men de er nu anholdt på ny efter nye beviser.

To mænd på, 29 og 38 år er mandag blevet varetægtsfængslet, og en 28-årig mand vil senere på ugen blive krævet varetægtsfængslet i en over seks år gammel sag om drabsforsøg.

Drabsforsøget skete 11. april 2013 om aftenen på Lundtoftegade på Nørrebro, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

De tre mænd er sigtet for i forening og efter fælles forudgående aftale at have affyret mindst 30 skud og for i den forbindelse at have ramt en dengang 19-årig mand.

Han blev ramt af et projektil i hovedet, men overlevede mirakuløst.

To af mændene har tidligere været sigtet og fængslet i sagen, oplyser politiet.

Tilbage i 2013 - efter næsten tre måneders efterforskning i sagen - oplyste politiet, at det sigtede to mænd, der dengang var 22 og 32 år gamle. Da blev det oplyst, at de to mænd var fra banden Brothas.

Men mændene blev altså løsladt igen og sigtelserne frafaldet på grund af manglende beviser. Nu har nye beviser dog styrket mistanken, og derfor er de blevet anholdt igen.

Politiet oplyser, at der er tale om nye tekniske beviser og afhøringer, som har styrket mistanken.

Efter skuddene i 2013 kom det frem, at det 19-årige offer bar en skudsikker vest og en walkie-talkie. Derfor mente politiet, at han var ude på en form for vagttjeneste, da han blev skudt.

På det tidspunkt havde der været flere skyderier i området, og nogle af sagerne blev knyttet til opgør om hashhandel.

Efter skyderiet 11. april 2013 flygtede fire mænd i en sort Audi stationcar, som kort efter blev fundet brændende på en parkeringsplads ved Blågård Seminarium.

Kun to af mændene blev stillet for en dommer mandag. Den tredje er i forvejen varetægtsfængslet i en anden sag, og han vil derfor først blive fremstillet i denne sag senere på ugen.

Mandagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre. Her nægtede de to mænd på 29 og 38 år sig skyldige, men ville i øvrigt ikke udtale sig.

Den ældste af mændene blev varetægtsfængslet i ti dage, mens den yngste blev varetægtsfængslet i 24 dage.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra politiet om sigtelser på politiets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

Dørmand slået på tequilabar

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce