Annonce
Nyborg

Tre kandidater dyster om handicapprisen

Fritidstilbud til voksne handicappede hænger ikke på træerne. Det besluttede Trine Vive sig for at gøre noget ved. Ud over at være instruktør på bokseholdet "Fighterne" arbejder hun til daglig som handicaphjælper. Foto: Kasper Riggelsen
Den 3. december inviterer Handicaprådet til den årlige prisuddeling og foredrag med en halv mand.

Nyborg: Det begyndte med et billede på Facebook, hvor Trine Vive, der til daglig arbejder som handicaphjælper, følger en højskole for udviklingshæmmede.

Her kunne hun se, at deltagerne stod med plethandsker på, og straks fik hun tanken: Kunne det ikke være sjovt at starte noget tilsvarende op i Nyborg?

Det blev starten på "Figtherne" - et boksehold for voksne udviklingshæmmede, der træner hver mandag aften i Nyborg Bokseklubs lokaler i Kampsportens Hus.

Nu er Trine Vive, Skellerup, udvalgt som en af tre kandidater til Handicapprisen 2019, der bliver uddelt den 3. december.

Det er Handicaprådet i Nyborg Kommune, der står bag arrangementet, som også byder på foredrag ved blandt andre Jacob Madsen, Føtex, og René Nielsen. Sidstnævnte præsenterer sig selv som halv mand - helt menneske. Et billede af manden afslører hvorfor. Han har nemlig ingen ben.

De to øvrige kandidater til prisen er Poul Danielsen og Per Stapelfeldt. Førstnævnte underviser et hold døve i indoor-bike hver uge. Poul Danielsen er en del af indoor-bike team i Nyborg Familie og Firma Sport og er meget engageret i projektet, der kører på femte år.

Per Stapelfeldt er også kendetegnet ved sit store engagement. I dette tilfælde i Hjerteforeningen, hvor han er primus motor for en række sociale tiltag. Blandt dem er udflugter, fester og gåture første søndag i hver måned med efterfølgende fællesspisning. Alt sammen til stor glæde for mange borgere i Nyborg.

Arrangementet finder sted i Aktivitetshuset Sprotoften den 3. december i tidsrummet klokken 19-21, hvor Handicaprådet er vært, når caféen serverer kaffe og kage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce