Annonce
Indland

Tre fynske folkeskoler laver digital læringsrum

Gay Prakaipet og Sofie Larsen fra 8.A på Rantzausminde Skole finder det mere spændende at have undervisning i det digitale læringsrum MeWe Space end i et almindelig klasselokale
  • Projektorer og storskærme er en del af undervisningen på Rantzausminde Skole, når 8. A har fysik
  • Tre skoler på Fyn er med til at udvikle et digitalt læringsrum, der skal fremme læringen
Ved siden af biblioteket er der blevet lavet et cirka 50 m2 stort lokale, hvor elever bliver undervist med digitale virkemidler. Lærer på Rantzausminde Skole Michael Raunholst er med til at udvikle konceptet, som står færdigt inden næste år.

Tre fynske folkeskoler er sammen med kunstneren og komponisten Erling Hjernø i gang med at udvikle et digitalt læringsrum.

MeWe Space hedder konceptet, hvor tre storskærme, projektorer, lys og lyd skal være med til at fremme læringen hos eleverne, da de ifølge kunstneren og lærere husker bedre, når sanserne er i brug.

Rantzausminde Skole i Svendborg, Issø-skolen i Stenstrup og Tingagerskolen i Ringe er de første skoler, der bruger læringsrummet i undervisningen. Erling Hjernø forventer, konceptet på sigt vil kunne findes rundt på landets folkeskoler.

I Rantzausminde smider eleverne fra 8.A onsdag morgen skoene ved indgangen til MeWe Space-rummet og finder puder frem. Som de på gulvtæppet ligger, skulle man ikke tro, der på skemaet står radioaktivitet og stråling, men det er ikke desto mindre tilfældet.

De har alle øjnene rettet op mod tre skærme, der går fra gulv til loft. Skærmene viser, hvordan et atom bliver radioaktivt, mens pærerene i loftet lyser i forskellige farver, og der fra højtalerne i rummets hjørner bliver fortalt om alfa, beta og gamma.

- Det er en intens oplevelse og et stærkt medie, der påvirker alle sanser på én gang. Rummet er med til, at eleverne lærer bedre, det er jeg ikke i tvivl om, siger Michael Raunholst.

Annonce

- Man lytter mere efter

På gulvet foran skærmene ligger 14-årige Gay Prakaipet på ryggen og støtter hovedet på puden. 13-årige Sofie Larsen sidder ved siden af, med øjnene rettet skiftevis mod de tre skærme.

De to elever er begejstrede for denne form for undervisning.

- Det er mere interessant at kigge på. Jeg lytter bedre efter her, end hvis det var en tavle, jeg kiggede på, siger Sofie Larsen, mens Gay Prakaipet nikker.

- Det er mere spændende og noget helt andet end at sidde i klassen. Der er flere effekter og mere at kigge på, mener han.

Elever skal selv deltage

- Hvad kan være med til at forhindre radioaktivstråling i at brede sig? Er der nogen, der kan huske det? spørger Michael Raunholst, da filmen når sin ende.

- Papir, en bog og en tyk plade bly, siger Sofie Larsen, mens hun kigger på den skærm, der gav svaret for få minutter siden.

MeWe Space-læringslokalet har været en del af skolen siden februar, og Michael Raunholst er mener, rummet er med til at forbedre flere elever.

- Nogle lærer og husker bedst auditiv, altså med hørelsen. Andre er mere visuelle. Rummet her støtter hukommelsen på flere parametre, så eleverne bedre husker undervisningen, siger Michael Raunholst, der lægger vægt på, at også eleverne skal producere præsentationer.

MeWe Space

Me We Space er et digitalt læringsrum med tre storskærme, projektorer og speciel lys og lyd, der skal fremme læringen.

Virksomheden har fem fastansatte og har base i Odense, hvor den også har et mobilt space.

Tre skoler har indtil videre taget konceptet i brug. Det er Rantzausminde Skole i Svendborg, Tingagerskolen i Ringe og Issø-Skolen i Stenstrup.

Investeringen koster omkring 180.000 kroner for et permanent MeWe Space og 25.000 kroner for et mobilt MeWe Space.

MeWe står for My Education, World Education.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce