Annonce
Indland

Tre fynske folkeskoler laver digital læringsrum

Gay Prakaipet og Sofie Larsen fra 8.A på Rantzausminde Skole finder det mere spændende at have undervisning i det digitale læringsrum MeWe Space end i et almindelig klasselokale
  • Projektorer og storskærme er en del af undervisningen på Rantzausminde Skole, når 8. A har fysik
  • Tre skoler på Fyn er med til at udvikle et digitalt læringsrum, der skal fremme læringen
Ved siden af biblioteket er der blevet lavet et cirka 50 m2 stort lokale, hvor elever bliver undervist med digitale virkemidler. Lærer på Rantzausminde Skole Michael Raunholst er med til at udvikle konceptet, som står færdigt inden næste år.

Tre fynske folkeskoler er sammen med kunstneren og komponisten Erling Hjernø i gang med at udvikle et digitalt læringsrum.

MeWe Space hedder konceptet, hvor tre storskærme, projektorer, lys og lyd skal være med til at fremme læringen hos eleverne, da de ifølge kunstneren og lærere husker bedre, når sanserne er i brug.

Rantzausminde Skole i Svendborg, Issø-skolen i Stenstrup og Tingagerskolen i Ringe er de første skoler, der bruger læringsrummet i undervisningen. Erling Hjernø forventer, konceptet på sigt vil kunne findes rundt på landets folkeskoler.

I Rantzausminde smider eleverne fra 8.A onsdag morgen skoene ved indgangen til MeWe Space-rummet og finder puder frem. Som de på gulvtæppet ligger, skulle man ikke tro, der på skemaet står radioaktivitet og stråling, men det er ikke desto mindre tilfældet.

De har alle øjnene rettet op mod tre skærme, der går fra gulv til loft. Skærmene viser, hvordan et atom bliver radioaktivt, mens pærerene i loftet lyser i forskellige farver, og der fra højtalerne i rummets hjørner bliver fortalt om alfa, beta og gamma.

- Det er en intens oplevelse og et stærkt medie, der påvirker alle sanser på én gang. Rummet er med til, at eleverne lærer bedre, det er jeg ikke i tvivl om, siger Michael Raunholst.

Annonce

- Man lytter mere efter

På gulvet foran skærmene ligger 14-årige Gay Prakaipet på ryggen og støtter hovedet på puden. 13-årige Sofie Larsen sidder ved siden af, med øjnene rettet skiftevis mod de tre skærme.

De to elever er begejstrede for denne form for undervisning.

- Det er mere interessant at kigge på. Jeg lytter bedre efter her, end hvis det var en tavle, jeg kiggede på, siger Sofie Larsen, mens Gay Prakaipet nikker.

- Det er mere spændende og noget helt andet end at sidde i klassen. Der er flere effekter og mere at kigge på, mener han.

Elever skal selv deltage

- Hvad kan være med til at forhindre radioaktivstråling i at brede sig? Er der nogen, der kan huske det? spørger Michael Raunholst, da filmen når sin ende.

- Papir, en bog og en tyk plade bly, siger Sofie Larsen, mens hun kigger på den skærm, der gav svaret for få minutter siden.

MeWe Space-læringslokalet har været en del af skolen siden februar, og Michael Raunholst er mener, rummet er med til at forbedre flere elever.

- Nogle lærer og husker bedst auditiv, altså med hørelsen. Andre er mere visuelle. Rummet her støtter hukommelsen på flere parametre, så eleverne bedre husker undervisningen, siger Michael Raunholst, der lægger vægt på, at også eleverne skal producere præsentationer.

MeWe Space

Me We Space er et digitalt læringsrum med tre storskærme, projektorer og speciel lys og lyd, der skal fremme læringen.

Virksomheden har fem fastansatte og har base i Odense, hvor den også har et mobilt space.

Tre skoler har indtil videre taget konceptet i brug. Det er Rantzausminde Skole i Svendborg, Tingagerskolen i Ringe og Issø-Skolen i Stenstrup.

Investeringen koster omkring 180.000 kroner for et permanent MeWe Space og 25.000 kroner for et mobilt MeWe Space.

MeWe står for My Education, World Education.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Har du lært noget nyt i dag?

Det indbydende og varierede tag-selv-bord i medielandskabet varede i 10 år. Så længe siden er det, at DR åbnede DR K og dermed lukkede kultur i bred forstand helt ind til kakkelbordet i vores stuer. Siden er vi danskere ikke bare blevet beriget, men også forkælet med bl.a. dokumentarudsendelser om musikere, aftenlange operaer, smalle film og en ikonisk Kunstquiz. Hver dag kunne vi være sikre på at lære noget nyt. Om tre uger er kulturens tv-guldalder slut. Når halvdelen af DRs tv-kanaler fra 2. januar 2020 lukker, reduceres den linde strøm af oplysning og dannelse på DR K til en ugentlig dag på DR2 og en streamingkanal kaldet DR2+. Langt fra de oprindelige ambitioner, som den daværende medieredaktør havde om at ville "invitere alle, som gerne vil have oplevelser med kulturelt indhold, til det helt store tag-selv-bord med kunst, kultur, historie, musik, design, arkitektur, mode, dramaserier fra DR-arkivet og fiktion fra hele verden". Ak. Sådan skrev indbyggerne i Palmyra på deres dødes grave, og sådan kunne vi også sige nu. Eller også kunne vi mene, at det kun er rimeligt at lukke DR K, når mediebilledet har ændret sig så voldsomt i løbet af de seneste 10 år, som det har. Det er evident, at flow-tv taber terræn i en udvikling, der allerede er beskrevet vidt og bredt. Men anderledes er det med kulturprogrammerne. De bliver netop det meningsgivende og sammenhængende, når resten af verden bliver serveret i underholdende småbidder. Det er i kulturen, vores horisont har mulighed for at blive udvidet, når vi ikke kan rumme flere af Bagedystens festkager og end ikke kan hidse os op over, at Vild med dans handler lige så meget om seksualitet som benarbejde. Et plaster på såret er det derfor, når kulturminister Rasmus Prehn som en del af finansloven annullerer besparelser for i alt 764 millioner kroner på landets museer. Det redder desværre ikke DR K, men det giver os lejlighed til at slukke tv'et og søge ud i virkeligheden og blive klogere.

Annonce