Annonce
Indland

Tre forslag til en klimamærkningsordning

Klimamærket kan være det næste mærke, den danske forbruger støder på i køledisken, når de i fremtiden handler fødevarer.

Dorte Wimmer, retail- og forbrugerpassionist/director for Retail Institue Scandinavia

Klimamærkede fødevarer er en mindre del af regeringens klimaudspil, der skal gøre det lettere at styre efter de grønne valg i hverdagen. De store detailvirksomheder Salling Group, der tidligere hed Dansk Supermarked, og Coop bidrager gerne til at udforme et klimamærke, men der er skepsis om, hvorvidt mærkningsordningen vil have en egentlig effekt på forbrugeradfærden.

Avisen Danmark har talt med eksperter i forbrugeradfærd og mærkningsordninger, for at blive klogere på de overvejelser, man skal gøre sig, hvis klimamærket skal blive en succes.

1. Man skal mærke på de overordnede klimaaftryk

Michael Minter, programleder for Fremtidens fødevarer i tænketanken Concito

En fuldkommen retvisende klimamærkning af hver eneste fødevare kan ikke lade sig gøre. Det mener Michael Minter, programleder for Fremtidens fødevarer i tænketanken Concito.

- Det er for kompliceret og ressourcekrævende med en mærkningsordning, hvor der skal præcise data om klimabelastningen på hver eneste fødevare., siger han, og peger i stedet på en forenklet model, der rangordner de forskellige fødevaretyper i forhold til hinanden, hvor det fremgår tydeligt, at f.eks. oksekød hører til de allermest klimabelastende fødevarer og derfor får et rødt mærke, uanset hvilken type oksekød, der er tale om.

- Det er det animalske forbrug vi skal kigge på og have ned i et eller andet omfang, siger han.

CSR-chef hos COOP, Thomas Roland, er enig:

- Man bliver nødt til at lave nogle ret overordnede antagelser. Hvis man skal ind og regne på hver enkel råvare, så ved vi, at klimaaftrykket varierer utroligt meget. Man skal lægge sig fast på at bruge nogenlunde konsensusbaseret og overordnede betragtninger, hvor man også sammenligner på tværs.

2. Man bør markedsføre skarpt, så forbrugeren forstår budskabet

Thomas Roland, afdelingschef for ansvarlighed i COOP Danmark

Ifølge forbrugeradfærdsekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia kan vi som forbrugere have svært ved at overskue mere en 8-10 mærkningsordninger, og derfor er det vigtigt, at det nye klimamærke bliver markedsført, så alle kan forstå budskabet. Forbrugeren skal samtidig føle, at det giver mening for dem, og at det er relevant og har værdi for dem, hvis det skal have en adfærdsregulerende effekt.

- Budskabet skal være relevant for forbrugeren. Man skal kommunikere det ud i et sprog som de kan forstå, og man skal være skarp på, hvilken adfærdsændring, man ønsker., siger hun.

3. Man skal indse, at fødevaremærkning ikke kan stå alene

Klimamærket kan være det næste mærke, forbrugerne støder på i supermarkederne. Illustration: Gert Ejton

Med en klimamærkningsordning ønsker man at påvirke forbrugernes adfærd, men mange, heriblandt Salling Group, står tvivlende overfor, om endnu en mærkningsordning er en god idé.

- Det er altid vigtigt at overveje, om et nyt mærke bidrager til bedre oplysning eller blot øger kompleksiteten, når man som forbruger står ved køledisken og skal foretage sit valg. Det er naturligvis prisværdigt at kæmpe for klimaet, men spørgsmålet er, om flere mærker er vejen frem., siger Jonas Schrøder, ansvarlighedsdirektør i Salling Group, til Avisen Danmark.

I Coop er man mindre bekymret:

- Selvfølgelig vil det her mærke bidrage til mærkejunglen hos folk, der ikke er interesseret i at vælge efter klima, men for folk der er interesserede, vil det her mærke lynhurtigt blive afkodet og anvendt., siger Thomas Roland, og påpeger samtidigt problemet ved mærkningsordninger - for vil mærket rent faktisk kunne ændre forbrugernes adfærd, eller vil det blot bekræfte de i forvejen klimabevidste forbrugere?

Dorte Wimmer mener, at mærker generelt er gode, fordi de hjælper os med at navigere og gør det lettere at finde de produkter, vi gerne vi have, men ligeledes mener hun, at mange andre faktorer spiller ind, når forbrugere ændrer adfærd, og det er langt fra mærket i sig selv, der driver det. Det handler i ligeså høj grad om udviklingen omkring os, der indtil nu har skubbet den generelle forbrugeradfærd i en retning af større bevidsthed og mere selektivitet.

- Forslaget rammer ned i et tidspunkt, hvor der er stort fokus på klima, men vi har travlt som forbrugere, og der er mange ting at navigere rundt i., siger hun og tilføjer, at det er svært at spå om effekten af mærket på forhånd - Det er det lange seje træk, der bliver interessant., siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce