Annonce
Middelfart

Tre elever fra Vesterdal Efterskole vinder Idékonkurrencen for grundskolen ved Danish Entrepreneurship Award 2018

Zenia Munk Als, Lea Martine Herforth Kølbæk og Tue Ammundsen fra 10. pro på Vesterdal Efterskole med beviset for sejren i Idékonkurrencen for grundskolen ved Danish Entrepreneurship Award 2018. Foto: PR

Middelfart: Tre elever fra 10. pro på Vesterdal Efterskole vandt torsdag Idékonkurrencen for grundskolen med idéen UU Hjælperen ved Danish Entrepreneurship Award 2018.

6700 innovative unge var torsdag samlet til Danish Entrepreneurship Award 2018. Vesterdal Efterskole havde sendt gruppen med app'en UU Hjælperen til Fredericia.

Og det var tre glade elever, Tue Ammundsen, Lea Martine Herforth Kølbæk og Zenia Munk Als, der gik scenen og modtog førstepladsen og 10.000 kroner fra Otto Bruuns Fond.

- Det har været helt vildt fedt og sindssygt spændende. Vi har fundet på en app, der skal gøre uddannelsesvalget lettere for dem, der skal vælge en ungdomsuddannelse. Vi er i kontakt med Undervisningsministeriet, som er interesseret. Dem skal vi til møde med senere på måneden, fortæller de tre.

Idékonkurrencen er awardens største konkurrence med omkring 2.000 deltagere. Konkurrencen er for unge fra grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce