Annonce
Udland

97-årig deler Nobelpris i kemi for opladelige batterier

Naina Helen Jama/Ritzau Scanpix
Tre forskere hyldes for litium-ion-batterier, som anvendes i mobiltelefoner, bærbare computere og elbiler.

Nobelprisen i kemi 2019 tildeles forskerne John B. Goodenough, M. Stanley Whittingham og Akira Yoshino for opfindelse og udvikling af opladelige litium-ion-batterier.

Det svenske videnskabsakademi offentliggjorde navnene på de tre vindere onsdag.

– Litium-ion-batterier har revolutioneret vores liv og anvendes i alt fra mobiltelefoner over bærbare computere til elbiler. Gennem deres arbejde har de skabt grundlag for et trådløst samfund, som ikke er afhængigt af fossile brændstoffer, hedder det i begrundelsen fra Videnskabsakademiet.

John B. Goodenough, der er amerikaner, er 97 år, og han er den ældste, som har modtaget en Nobelpris.

M. Stanley Whittingham er brite, og Akira Yoshino er japaner.

Den 77-årige Whittingham siger, at han håber, at det vil lykkes andre at bygge videre på hans og forskerkollegernes resultater og skabe forudsætninger for en mere bæredygtig verden.

- Der bliver behov for stadig mere fornyelsesegnet energi, og vi bliver stadig bedre til at lave det.

Han siger, at han ser frem til at komme til Stockholm i december for at få overrakt prisen.

Akira Yoshino er 71 år.

Den samlede pris, som de får overrakt af kong Carl Gustaf, er på ni millioner svenske kroner, der altså deles i tre.

Kemiprisen er tildelt 181 personer gennem årene. Fem af disse har været kvinder.

Whittingham udviklede det første fungerende litiumbatteri begyndelsen af 1970'erne.

Goodenough fordoblede batteriets potentiale i det efterfølgende årti.

Yoshino eliminerede ren litium fra batteriet, hvorved han gjorde det langt mere sikkert at anvende.

De internationale Nobelpriser for bemærkelsesværdige resultater i forskning i naturvidenskab, i litteratur og fred blev oprettet af industrifyrsten Alfred Nobel, som døde i 1896.

Priserne er blevet uddelt siden 1901. Priserne for medicin og fysik blev uddelt tidligere på ugen. Litteraturprisen, fredsprisen og økonomiprisen bliver uddelt i de kommende dage.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce