Annonce
Fyn

Tre år efter konkurs: Stadig ingen plan for efterladte kemikalier

Kemikalierne står i et lager i ejendommen, som ifølge Odense Kommune er tilstrækkeligt sikret, hvis der skulle ske et udslip. Fotoet her er taget af Odense Kommune i forbindelse med et tidligere tilsyn.
Tonsvis af kemikalier – arven fra virksomheden Printline A/S, der lå på stedet til slutningen af 2016 - står fortsat i en erhvervsejendom tæt ved et boligkvarter i Seden. Kommunen har flere gange forgæves forlangt en plan for bortskaffelsen fra ejeren af bygningen, men der er fortsat ingen løsning i sigte.

Fyn: Der er stadig ingen konkret plan for, hvornår adskillige ton efterladte kemikalier i en erhvervsejendom i Seden i det nordøstlige Odense kan bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde.

De store mængder kemikalier blev efterladt af virksomheden Printline A/S, der gik konkurs i slutningen af 2016. Siden overgik ansvaret for kemikalierne – ifølge kommunens vurdering – til Seden Ejendomsinvest, der ejer ejendommen. Men selvom det nu er mere end tre år siden, og selv om Odense Kommune flere gange har krævet en konkret plan fra ejeren af bygningen, står der som minimum 39 ton kemikalier tilbage, heriblandt potentielt farlige og stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre.

Odense Kommune har gentagne gange krævet en plan for bortskaffelsen af kemikalierne fra Seden Ejendomsinvest, der ejer industribygningen. Men planen er udeblevet, og hver gang har kommunen reageret på samme måde: Ved at give en ny frist.

Annonce

Frist på frist

Kommunen bad i november 2018 om at få udleveret en plan for bortskaffelse, der skulle afleveres senest 1. februar 2019. Det skete dog ikke.

Kommunen bad den 24. juni 2019 igen om en plan for bortskaffelse, der skulle afleveres inden 1. august og varslede i den forbindelse et påbud.

”Hvis der ikke indsendes en plan for bortskaffelse inden den anførte dato og affaldet ikke er afhændet, påtænker Odense Kommune at meddele påbud herom”, skrev Odense Kommune.

Odense Kommune valgte dog igen at udskyde tidsfristen til udgangen af 2019.

Da 2019 blev til 2020 havde Odense Kommune dog stadig ikke modtaget nogen plan for bortskaffelsen af kemikalierne, der vil koste mere end 400.000 kroner.

Ifølge kontorchef Christopher Mammen Rau har Odense Kommune senest fået besked om, at man ville modtage en plan inden udgangen af uge 2. I skrivende stund har kommunen dog stadig ikke modtaget nogen plan.

Uenige om ansvaret

Bortskaffelsen af kemikalierne har desuden været udfordret af, at Odense Kommune og Seden Ejendomsinvest har været uenige om, hvem der bærer ansvaret for at få bortskaffet kemikalierne efter Printline’s konkurs.

Odense Kommune har gennem det lange forløb fastholdt, at det er ejeren af ejendommen, der skal betale for at få kemikalierne væk og har blandt andet fået bekræftet den vurdering hos en ekstern jurist, der er ekspert på området.

Seden Ejendomsinvest mener modsat, at ansvaret ligger hos kommunen - og kan læne sig op ad en vurdering fra professor Peter Pagh fra Københavns Universitet, der blandt andet i Fyens Stiftstidende har argumenteret for, at det er kommunens ansvar at få bortskaffet kemikalierne.

Kommunen afviser fare

Som Fyens Stiftstidende har beskrevet, er kemikalierne tidligere blevet håndteret særdeles lemfældigt og har blandt andet stået udendørs og tæt ved åben ild.

Siden da er den tvivlsomme omgang med kemikalierne dog ifølge tilsynsrapporterne fra Odense Kommune ophørt, og kemikalierne udgør ikke længere en fare, vurderer kommunens miljøkontor, fordi de nu opbevares i det dertil indrettede kemikalielager.

Kommunen har på den baggrund ikke ment, at der i lovgivningen er hjemmel til at lave en såkaldt selvhjælpshandling, hvor kommunen på skatteydernes regning sikrer, at kemikalierne bortskaffet forsvarligt. Den vurdering fastholder Christopher Mammen Rau.

- Vi finder ikke, at der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne, som tilsiger denne handling, da de opbevares forsvarligt i beholdere, der er beregnet til formålet. Herudover opbevares de i en hal, hvor der ved spild er opsamlingskapacitet i gulvet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce