Annonce
Sydfyn

Tre år efter dobbeltdrabet i Snøde: Ny tv-dokumentar sætter forløbet under lup

Den otteårige piges morfar medvirker i dokumentaren "Kampen om vores barnebarn", der bliver vist på TV 2 torsdag klokken 20. PR-Foto: Deluca Film
Tiden efter dobbeltdrabet i Snøde i 2016 har budt på sorg og uvished for de efterladte. Ikke mindst for datteren til den dræbte Nanna Rækjær Olsen, der stadig ikke har fået endelig afklaring på fremtiden. Ny dokumentar tager forløbet op.

SNØDE: Forløbet efter dobbeltdrabet i Snøde i 2016 bliver torsdag aften gået efter i sømmene, når TV 2 klokken 20 viser dokumentaren "Kampen om vores barnebarn".

Sagen tog sin begyndelse om aftenen den 17. april 2016, da den dengang 25-årige Alexander Jensen skød og dræbte sin ekskæreste Nanna Rækjær Olsen og hendes kæreste Finn Roløkke Larsen. I Alexander Jensens bil sad han og Nanna Rækjær Olsens dengang femårige datter og var vidne til drabene. Hun blev senere på aftenen afleveret hos Alexander Jensens forældre.

Dokumentaren er produceret af Deluca Film, der har fulgt familien i knap to år. Siden efteråret har tilrettelægger på programmet, Sara Laadal, også været med og fulgt familien i deres kamp om forældremyndigheden over den nu otteårige pige. Fokus kommer ikke til at være på drabene den 17. april, men i højere grad på forløbet efter.

- I dokumentaren kigger vi på, hvad det er for et system, der tager over, når far er i fængsel, og mor ikke længere lever, siger Sara Laadal.

Annonce
Den 17. april 2016 blev to personer skudt og dræbt i Snøde. Gerningsmanden blev idømt fængsel på livstid både i Byretten og Landsretten. Foto: Michael Bager

Stadig ventetid

Sagen er en af de første efter den lovændring, der kom i kølvandet på den såkaldte Hafida-sag, hvor en kvinde blev dræbt af sin tidligere samlever. Efter drabet fik drabsmanden forældremyndigheden over deres to børn. Det lavede man om på i forældreansvarsloven, således at Statsforvaltningen, der i dag hedder Familieretshuset, træffer afgørelse om forældremyndigheden. Og da det er en af de første sager af sin art, har det også budt på rigeligt med ventetid, fortæller Sara Laadal.

- Pigen har lidt været fanget i et limbo siden da, fordi der ikke er truffet en afgørelse endnu. Det har gjort, at der har været en del ventetid i processen, siger hun.

Ventetid er der stadig, da familien venter på en afgørelse fra Familieretshuset. Tiden efter dobbeltdrabet og kampen om forældremyndigheden kan ses torsdag klokken 20 på TV 2.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce