Annonce
forside

Travlhed på Thurø: Walsted laver både af alle slags

Walsteds Bådeværft, Thurø. Værkfører Henning Bøgh ved Thurø 33'eren fra Mærsks Yachtclub Syvstjernen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Vi kan godt bruge flere folk, siger værkfører Henning Bøgh. Åbent hus på lørdag.

- Jeg kunne sagtens bruge nogle flere folk. Vi har mere travlt nu, end vi normalt har i januar, lyder det fra en glad værkfører, Henning Bøgh hos Walsteds Baadeværft .

Hallerne ved værftets havn i Thurøbund og i filialen på Islandsvej i Svendborg er fyldt godt op med et bredt udvalg af både rækkende fra store, eksklusive fartøjer af træ til familie-sejlbåde af glasfiber.

- Det er også sådan, at vi gerne vil have det, siger Henning Bøgh og glæder sig over, at det i de senere år er lykkedes at komme væk fra imaget af at være et dyrt værft for overvejende velbeslåede træbådsejere.

Henning Bøgh viser gerne værkstedshallerne frem på Saugskærsvej, og Koøjets tur rundt bekræfter, at her kommer lystsejlere af mange slags.

En træbygget, blanklakeret Knarr-sejlbåd fra Øresund er ved at få den store tur. Når flere hundrede timers arbejde er lagt i den, vil den ligne en båd tæt på en nybygning. Ejeren af båden har i forvejen en nyere Knarr af glasfiber.

I en anden hal ligger en flot, 57 fods hollandsk bygget yacht, Little Dragon, fra Hamborg. Sammen med værftet har ejeren lagt en langtidsplan for vedligeholdelsen af det tyve år gamle fartøj. Mens vi går rundt på dækket er et omfattende lak-arbejde i gang.

Blandt værftets andre aktuelle opgaver er montering af bovpropeller, elektriske spil og stabiliserende finner på en større motorbåd.

I en hal ser vi også et par af værftets legendariske Thurø 33-nybygninger til vinterservice. Den ene er tysk, og den lyseblå skrogfarve på den anden røber, at den tilhører flåden af personale-sejlskibe under Mærsk-rederiet. Yachtclub Syvstjernen har base i Langelinie-havnen i København.

Walsted gør det også på andet end maritim vis i glasfiber. I ordrebogen står en svampe-formet hat til taget på Svendborg FDF's Hovborglejren på Langelands nordspids.

Lørdag den 3. februar byder Walsteds Baadeværft pa åbent hus. Værftets indehaver, Sonja Walsted og de omkring ti ansatte står klar til besvare spørgsmål og vise frem.

Annonce
Walsteds Bådeværft, Thurø. Værkfører Henning Bøgh. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Walsteds Bådeværft, Thurø. Værkfører Henning Bøgh. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Walsteds Bådeværft, Thurø. Jeppe Glud igang på Knarr'en. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Walsteds Bådeværft, Thurø. Jeppe Glud igang på Knarr'en. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra smedeværkstedet på Walsteds Bådeværft, Thurø. Et sæt med bl. a. sceptere i rustfrit stål står klar til en kunde. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Walsteds Bådeværft, Thurø. Værkfører Henning Bøgh og Lars Flege fra smedeværkstedet. Da vi besøgte værkstedet var der gang i et nyt rorbeslag til en Knarr. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Walsteds Bådeværft, Thurø. En Knarr under en omfattende renovering. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Nordfyn For abonnenter

Nomineret til årets iværksættere: Men de to venner startede med at købe ubrugelig maskine til en kvart million kroner

Annonce