Annonce
Udland

Transportministerium gransker amerikansk Boeing-tilladelse

Chris Helgren/Reuters
Amerikansk transportministerium vil undersøge, hvorvidt Boeing 737 MAX-flyene burde have fået flyvetilladelse.

To dødelige styrt inden for få måneder med fly af typen Boeing 737 MAX-8 har fået det amerikanske transportministerium til at gå ind i sagen.

Det vil undersøge de amerikanske flymyndigheders godkendelse af MAX-flyene, og om der potentielt er sket en fejl, da flytypen fik en føderal godkendelse.

Det skriver avisen The Wall Street Journal.

Undersøgelserne kommer efter to dødelige flyulykker med den type fly.

For lidt over en uge siden omkom 157 personer i en flyulykke i Etiopien. Styrtet skete, kort efter at flyet lettede fra Etiopiens hovedstad, Addis Abeba.

Flyet var et Boeing 737 MAX-8. Samme type, som styrtede ned 29. oktober sidste år, hvor 189 mennesker mistede livet. Også det styrt skete kort efter afgang.

Her var det et fly fra det indonesiske luftfartsselskab Lion Air, der styrtede i havet.

Siden dengang har der været fokus på en særlig software i Boeings MAX-fly, og der er flyveforbud med MAX-flyene i flere end 30 lande.

Heller ikke i USA ventes Boeing MAX-flyene at få lov til at komme på vingerne, før firmaet kommer med en ny software-opdatering. Boeing meldte i weekenden ud, at opdateringen formodentlig er klar inden begyndelsen af april.

Siden 2017 er der givet plads til 737 MAX-flyene i det amerikanske luftrum, men allerede efter styrtet i oktober gik en undersøgelse i gang.

Fokus er angiveligt, hvorvidt flymyndighederne anvendte de korrekte designstandarder og analyser, da de godkendte det system, der skal forhindre flyet i at gå i stå.

En talsmand fra Boeing har i en udtalelse fortalt, at 737 MAX blev certificeret i henhold til flymyndighedernes krav og processer, der har overvåget godkendelsen af alle tidligere nye fly.

- FAA (flymyndighederne, red.) vurderede de endelige konfigurations- og driftsparametre af MCAS (et af flyets sensorsystemer, red.) under MAX-godkendelsen, og de konkluderede, at det levede op til alle certificerings- og lovkrav, siger talsmanden ifølge The Wall Street Journal.

Transportministeriet har afvist at stille op til interview med avisen.

Undersøgelser af de sorte bokse fra flyene, der styrtede for henholdsvis en uge og fem måneder siden, bliver foretaget i Frankrig i samarbejde med et etiopisk hold.

Det har fundet "tydelige lighedstegn" mellem flystyrtet i Etiopien og flystyrtet i Indonesien. En foreløbig rapport af styrtene forventes klar inden for 30 dage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regeringen tøver: Få nu stoppet de kviklån

Der skal sættes en stopper for de ågerkarle, der skamløst udnytter danskere med en begrænset indsigt i økonomi. Derfor skal der sættes en stopper for de såkaldte kviklån, som rask væk plyndrer folk for flere hundrede procent i rente om året. Derfor er det trist, at det endnu ikke er lykkedes for regeringen at finde et politisk flertal for en aftale, der kan beskytte forbrugerne mod lånehajerne. Forhandlingerne om at begrænse forbrugernes omkostninger ved kviklån er, som det fremgik af avisen torsdag, blevet sat i bero, fordi de politiske partier ifølge erhvervsminister Simon Kollerup ligger for langt fra hinanden. Det dur ikke, og Kollerup bør derfor straks genindkalde partierne til en forhandling. For det er helt urimeligt, at kviklånsudbyderne fortsat skal kunne flå forbrugerne for penge i det omfang, det sker nu. Der er, hvis de vellønnede folketingspolitikere har glemt det, eksempler på udlånere, der tager mere end 800 procent i rente om året for at låne penge ud – og det i en tid, hvor renten på resten af lånemarkedet er helt i bund, endog under nul. Ministeren og hans forhandlingspartnere bør hurtigt få indført et renteloft for denne type af lån. Om renteloftet kommer til at ligge på 15, 20 eller 25 procent, sådan som partierne skændes om, er mindre vigtigt. Det vigtige er at få gennemført en lovgivning, der stopper de lånehajer, der lige nu medvirker til at sætte nogle danskere i uoverskuelig gæld. Det er selvsagt ikke statens ansvar, om den enkelte låntager til fulde forstår de aftaler, som vedkommende måtte indgå med en bank eller et finansieringsinstitut. For det er, når alt kommer til alt, naturligvis den enkelte danskers eget ansvar at sætte sig ind i de regler og rammer, der gælder for netop det lån, der optages. Staten skal imidlertid sikre borgerne mod lånehajerne. Som det fremgår af straffeloven, er det nemlig strafbart at udnytte en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder eller manglende indsigt i pengesager. Derfor skal ågerkarlene stoppes.

Annonce