Annonce
Danmark

Transportminister er åben for at springe på europæisk nattog

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Flere af regeringens støttepartier er begejstrede for, at transportministeren er åben for idéen om nattog.

Hvis Sverige gør alvor af etableringen af en nattog-forbindelse mellem Malmø og Köln, så bør Danmark understøtte det.

Sådan lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S) over for Politiken.

Meldingen kommer, efter at et udvalg under det svenske transportministerium har afleveret en delrapport, der anbefaler oprettelsen af en rute mellem Malmø og Köln i det vestlige Tyskland.

Den vil kunne være i drift allerede i 2022 og knytte an til rejser videre til Paris og Bruxelles, står der i rapporten. Ruten skal i givet fald gå gennem Danmark.

- Hvis det svenske initiativ kan føre til, at der i første omgang kommer en togrute mellem Malmø og Köln, så kan det jo måske vise sig at være en døråbner til noget endnu større.

- Det synes jeg i hvert fald, vi skal gøre, hvad vi kan for at understøtte, siger Benny Engelbrecht til Politiken.

Hvis svenskerne ender med at spørge Danmark, om der er interesse for at bidrage med finansiering til initiativet, bliver det op til et flertal i Folketinget at tage den beslutning, tilføjer Benny Engelbrecht.

Ministerens tilgang til det svenske initiativ møder opbakning fra flere af regeringens støttepartier.

- Der er brug for, at Danmark spiller en aktiv rolle i at skabe reelle alternativer til flytrafikken. Stærkt, skriver Jacob Mark, gruppeformand for SF, på Twitter.

Også Alternativets leder, Uffe Elbæk, er begejstret.

- Benny Engelbrecht, hvis du genindfører sovevognen igen, aner du ikke, hvor stor en toghelt du bliver i mit univers, skriver Uffe Elbæk på Twitter.

I slutningen af 2014 blev driften med nattog fra Danmark indstillet, efter at DSB sammen med Deutsche Bahn måtte erkende, at der ikke var økonomi i at blive ved med at tilbyde natture fra København til europæiske storbyer.

I 2016 opgav Tyskland endeligt sin nattogsdrift af økonomiske årsager.

Togvognene blev solgt til Østrigs togselskab, ÖBB, som ifølge Politiken har fået en pæn forretning ud af det.

ÖBB rapporterede sidste år en passagerfremgang fra 1,4 millioner i 2018 til 1,5 millioner passagerer i 2019.

ÖBB driver ruter til 25 europæiske byer. Senest er der i januar åbnet en rute til Bruxelles.

/ritzau/

Annonce
Link til Politikens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce