Annonce
Middelfart

Trafikminister klar til motionsarrangementer på Storebæltsbro - lokal løbsleder i tænkeboks

I 2017 fejrede Lillebælt Halvmarathon 10 års jubilæum med et broløb, der trak 11.000-12.000 deltagere og mange flere tilskuere på ruten gennem Fredericia og Middelfart. Det kan måske igen lade sig gøre at få lov at løbe over den nye bro efter trafikminister Benny Engelbrecht (S) ønsker at åbne for broløb igen på Storebæltsbroen. Arkivfoto
Trafikminister Benny Engelbrecht (S) vil åbne Storebæltsbroen for broløb igen. Løbsleder for Lillebælt Halvmarathon Mads Stryhn ser mulighed for at få Den nye Lillebæltsbro tilbage på løbsruten, men det bliver tidligst i 2021.

Fredericia/Middelfart: Det er måske alligevel ikke sidste gang, at der i 2017 blev løbet over Den nye Lillebæltsbro. Trafikminister Benny Engelbrecht (S) har netop ændret signal i forhold til løb over Storebæltsbroen. Hans forgænger Ole Birk Olesen (LA) satte stopper for bl.a. broløbet over Storebæltsbroen, men fredag formiddag løb Bjarne Engelbrecht en tur med udsigt til Storebæltsbroen for at markere, at broen igen kan blive ramme om motionsarrangementer.

Den melding har givet genlyd hos løbsleder for Lillebælt Halvmarathon Mads Stryhn.

- Det glæder mig, men lad os nu se, hvordan det går. Selv om ministeren synes, at det er en god ide, så er der stadig mange andre ting, der skal falde på plads, vurderer Mads Stryhn.

Hvis Storebælt bliver genåbnet til motionsløb, vil du så også forsøge at få lov at benytte Den nye Lillebæltsbro?

- Det er helt klart noget, der skal overvejes. Vi kan ikke nå det til 2020, og jeg synes også, at det skal hægtes på en anledning, som da vi senest var over broen i 2017. Det var i forbindelse med vores 10 års jubilæum, siger Mads Stryhn.

Annonce
Når trafikministeren ønsker at åbne op for løb på Storebæltsbroen igen, så giver det måske mulighed for, at vi også kan gentage løb over Den nye Lillebæltsbro. Men det er et kæmpearbejde og dyrt, så det kræver en grundig overvejelse.

Løbsleder Mads Stryhn

Ekstraregning: 150.000 kr.

Nu følger Mads Stryhn situationen på Storebælt og tager bestik derfra. Hvis broløbet over Storebælt bliver en realitet, er han indstillet på at se på mulighederne for, at løberne igen skal kunne løbe over både den gamle og nye Lillebæltsbro.

- Det er en stor oplevelse for løberne, så det skal være noget særligt. Derfor skal det også doseres i forhold til Storebælt, som gennemfører broløbet hvert femte år. Og ikke mindst er det bare en kæmpe, kæmpe opgave, hvis det skal realiseres, siger Mads Stryhn, som er ansat af løbeklubben “Lillebælt I Løb” til at arrangere blandt andet det årlige halvmaraton.

Manualen for det store løb i 2017 fylder 300 sider, og dertil kommer den økonomiske satsning.

- I 2017 kostede det os 518.000 kroner at sikre logistikken. En uge før løbet blev det klart, at afspærringen ikke kunne sættes op og pilles ned på broen, så hurtigt som det skulle, uden at vi fik ekstra mandskab på opgaven. Det kostede lige 150.000 kroner ekstra, siger Mads Stryhn.

Slut fra Vejdirektoratet

Til gengæld fik 11.000-12.000 løbere en stor oplevelse sammen med de 20.000 gæster, der var i opløbsområdet under broen ved Strandvejen i Middelfart. Masser af tilskuere langs ruten i Erritsø og Snoghøj fik en god dag.

Dagen bød dog også på store trafikale udfordringer, fordi et uheld på Taulov Motorvejen udløste en kæmpe kø. Da den blev opløst, og bilerne skulle over broen i et spor på grund af løbet, fik løbsarrangørerne skylden for problemerne.

- Vejdirektoratet var efterfølgende ude at frikende os for skyld i problemerne, og det var ganske enkelt en række meget uheldige omstændigheder, vi ikke var herre over, som ramte os, siger Mads Stryhn.

Omvendt slog Vejdirektoratet fast, at man ikke længere ville give tilladelse til løb på Den nye Lillebæltsbro på grund af de trafikale udfordringer.

Mads Stryhn, direktør for Lillebælt Halvmarathon, gik straks i tænkeboks da det fredag morgen kom frem, at den nuværende trafikminister ser med mildere øjne på motionsløb over Storebælt end hans forgænger. Det kan måske åbne mulighed for igen at løbe over Lillebælt på begge broer, men det kræver nøje overvejelser, for det er et kæmpe arbejde både at få lov og siden gennemføre. Desuden er det en dyr fornøjelse. Arkivfoto

3000 klar til at åbne bro

Med trafikgenerne in mente er han også klar over, at et nyt løb over den nye bro skal forbindes med en god anledning.

- Det var en succes, og det kunne være fedt at lave det igen, men det er virkelig et stort arbejde både at få lov og siden gennemføre det. Jeg er sikker på, at vi godt kan finde en anledning til at søge om muligheden, men det er ikke noget, jeg alene kan bestemme. Det er en beslutning, bestyrelsen i klubben skal træffe, og vi skal i tæt dialog med både Fredericia og Middelfart kommuner, siger Mads Stryhn.

Mens han er i tænkeboks, gør han klar til det kommende broløb over den gamle Lillebæltsbro. Her har 3000 allerede meldt sig til at være med til at markere, at års brorenovering er slut.

- Jeg tror og håber, vi ender på 6000-7000 deltagere, som enten vil løbe 10 km eller gå 6,5 km, siger Mads Stryhn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Kager og wienerbrød slipper op

1994 Biskop Vincent Lind må godt udtrykke sig meget direkte og i ret så skarpe vendinger, når han beskæftiger sig med klager fra et yderst omstridt medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Odense, nemlig overlærer Niels Gertsen. Det har biskoppen fået både Kirkeministeriets og en nu forhenværende kirkeministers ord for. Flere års problemer omkring Niels Gertsens arbejde i menighedsrådet med masser af klagesager nåede et højdepunkt i midten af april. Da besluttede et flertal af menighedsrådets medlemmer at smide Niels Gertsen ud. Han måtte da også holde sig væk i nogle måneder, inden biskop Vincent Lind afviste flertallets beslutning, da juraen bag eksklusionen ikke var i orden. 1969 Fjernseerne hørte i morges den ellers så ligevægtige reporter, Claus Toksvig, forkynde fra kontrolcentret i Houston: Månen er landet! Alt klappede med en præcision, der endog overgik den, som forbløffede alverden i forbindelse med det første besøg på Månen i sommer. Klokken 7.53 (dansk tid) stod landingsfartøjet ”Frygtløs” på nøjagtig det forudbestemte sted i ”Stormenes Hav” med månesonden ”Surveyor” liggende i umiddelbart nærhed. Formiddagen gik derefter for astronauterne med forberedelserne til de to ekspeditioner ud i den nærmeste omegn, der er planlagt i dag og i morgen, og hvis udfald bliver afgørende for de rent videnskabelige resultater af den anden rejse til Månen. 1944 Bagerne er stadig hårdt spændt for med hensyn til deres rationer. Det er begrænset, hvor meget de kan bage dagligt, og undertiden slipper både kager og wienerbrød op tidligt på eftermiddagen. Efter hvad vi erfarer har bagerlauget i Odense nu henstillet til medlemmerne, at de holder deres butikker åbent til i hvert fald kl. 18 på alle hverdage, også selv om alle kagerne er udsolgt. Det skal stadig være muligt for folk at kunne købe brød, når de er på vej hjem fra arbejde. Flere bagerforretninger forudser, at de må holde lukket mellem jul og nytår, da månedens rationer af smør og sukker vil være opbrugt til jul. Desuden har bagerne problemer med at skaffe papir og poser nok til kager og brød.

Annonce