Annonce
Danmark

Trafikken stiger: Provinsen får længere til arbejdet

Vest- og sydsjællænderne har i gennemsnit længst til arbejdet, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, mens den største pendlerstigning i antal kilometer mellem 2008-2017 er sket i Region Syddanmark. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne får længere afstand mellem arbejdet og hjem, viser ny opgørelse, og det er især uden for hovedstadsområdet, at der bliver kørt mere. Flere politikere har fremhævet roadpricing som mulig trafikløsning, men brancheorganisationer mener ikke, at systemet er nærtstående i den kommende fremtid.

Pendling: Trafikken øger år efter år i Danmark, og der er blevet større afstand mellem jobbet og pendlernes hjem. Det fremgår af nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Tallene, som er målt for november 2017, viser, at det især er husstande i kommuner uden for København, som har fået længere til arbejde. Flere vest- og sydsjællandske kommuner topper listen over kørselsafstand med over 30 kilometer fra hjemmet til arbejdet, mens indbyggerne i Region Syddanmark har oplevet det største spring ved, at den gennemsnitlige tur er blevet 3,8 kilometer længere til arbejdet sammenlignet med i 2008. Omgjort i procent har danskerne på Fyn og i Sydjylland fået en kørselsstigning på 18,5 procent på 10 år.

Ifølge Dansk Byggeri er der flere forklaringer på opgørelsen.

- Der er to ting i tallene. Det ene, der driver det, er den lange pendling med over 50 kilometer til arbejdet, og den udvikling er kraftigt stigende. Derudover er der flere, typisk børnefamilier, som flytter ud af storbyerne, fordi de ikke har råd til at bo der, og som får længere til arbejdet, forklarer Henrik Friis, branchedirektør for dansk infrastruktur hos Dansk Byggeri.

Hos Dansk Erhverv mener man, at tallene er tegn på en større mobilitet hos danskerne.

- Det viser, at vi er villige til at køre længere efter et job, men i virkeligheden så vi gerne, at i stedet for en opgørelse i kilometer opgjorde man det i tid, fordi det nok afgør, hvor langt folk er villige til at pendle, siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur.

For indbyggerne i Region Hovedstaden er der kortest afstand til jobbet, og udviklingen igennem årene er også mindre sammenlignet med de øvrige regioner. I gennemsnit har pendlerne 15,5 kilometer i hovedstadsområdet, som de må transportere sig til arbejdet, mens det i Region Sjælland er gennemsnitlige 25,2 kilometer.

Hos Dansk Byggeri forventer man, at der bliver længere afstand for pendlere i provinsen.

- Det er en udvikling, som kommer til at fortsætte, og det største problem er, at vi ikke har en effektiv infrastruktur, siger Henrik Friis.

Annonce

Så langt pendler danskerne i gennemsnit fra hjemmet til jobbet

Region Sjælland: 28,4 km (2008: 25,2 km)

Region Nordjylland: 25,5 (2008: 21,8 km)

Region Syddanmark: 24,2 km (2008: 20,4 km)

Region Midtjylland: 23,1 km (2008: 19,6 km)

Region Hovedstaden: 15,5 km (2008: 14,3 km)

Landsgennemsnit: 21,8 km (2008: 19,1 km)

Kilde: Danmarks Statistik. De nyeste tal er fra november 2017

Roadpricing skubbet til side

I sidste weekend genopstod debatten om, at politikerne i rød blok under regeringsforhandlingerne vil åbne op for roadpricing som en løsningsmulighed på trafikken. Politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, har dog efterfølgende på Twitter afvist, at roadpricing bliver et relevant emne under forhandlingerne, som også De Radikale, SF og Alternativet har været fortaler for, mens Socialdemokratiet er mere skeptisk.

Hverken Dansk Erhverv eller Dansk Byggeri ser roadpricing som en løsning på trafikken inden for den nærmeste fremtid.

- Med vores nuværende afgiftssystem er det relativt dyrt at købe en bil, og med roadpricing vil det forhåbentlig være billigere, og hvor det så vil koste flere penge at bruge den i stedet for, hvilket er fair, men der vil være en overgangsfase med mange mellemregninger, og regeringen behøver derfor ikke at haste det igennem, siger Jesper Højte Stenbæk.

Også Henrik Friis fra Dansk Byggeri efterlyser nogle aspekter i udfordringen med længere pendlerafstand.

- Nu bliver der snakket politisk om roadpricing blandt politikerne som løsning, og jeg kan godt forstå, at debatten kommer, men den vil ikke skabe mere mobilitet, for folk skal stadig kunne komme på arbejde. Hvis vi tager den kollektive trafik, så er den ikke effektiv nok, og for mange især uden for byerne er den ikke et alternativ, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce