Annonce
Indland

Trafikforsker: Helt volapyk at bruge bropenge til motorvej

Folketinget har flere gange haft fingre i bilisternes betaling for at køre over Storebæltsbroen. Blandt andet i 2009, da det blev besluttet, at Sund & Bælt skulle aflevere ni milliarder til staten. Arkivfoto: Laust Jondal.

Trafikforsker mener, at Dansk Folkepartis forslag om at lade bilisterne på Storebæltsbroen betale for udvidelse af Fynske Motorvej er samfundsøkonomisk tåbeligt.

I disse uger fører partierne på Christiansborg intense forhandlinger om næste års finanslov. Dansk Folkeparti har foreslået at finde 2,3 milliarder kroner til et tredje spor på Fynske Motorvej ved i første omgang at lade Sund & Bælt betale for udvidelsen. Trafikforsker Mogens Fosgerau fra Danmarks Tekniske Universitet kommenterer forslaget.

Hvad siger du til på den måde at finde penge til en udbygning af motorvejen?

Det er samfundsøkonomisk en dårlig idé at finansiere specifikke infrastrukturprojekter med brugerbetaling, når det andre steder sker over den almindelige skatteopkrævning.

Hvordan er der tale om brugerbetaling?

- Indtægterne til Sund & Bælt kommer jo fra brugernes betaling for at køre over broen. I forvejen opkræver staten brændstoftafgift og registreringsafgift, der mere end rigeligt kan dække statens udgifter til vejanlæg og de miljøgener, der er forbundet med trafikken. Oveni er der så Storebæltsbroen, som brugerne betaler særskilt til, og som politikerne bruger til at fiske penge ud af, når de har behov for det. Storebæltsbroen er blevet en del af skattesystemet, og det er samfundsøkonomisk dårligt.

Men det er vel også samfundsøkonomisk skidt at bruge spildtid på at holde i kø på Fynske Motorvej?

Ja, der vil sikkert være en okay gevinst ved at udbygge motorvejen, og den gevinst vil blive endnu større, hvis taksterne på Storebælt sættes ned, og der kommer mere trafik på motorvejen.

Regeringen foreslår netop at sætte broafgiften ned med 25 procent, hvilket skønnes at give 3000-4000 flere biler over broen. Så er der vel ingen grund til for f.eks. virksomhederne at juble, hvis takstnedsættelsen kommer før en udvidelse af motorvejen?

- Jo. Gevinsten bliver ikke ædt op af den ekstra tid, det måtte tage at køre på motorvejen på grund af mere trafik. Lavere brotakster vil give vækst.

Det forstår jeg ikke, hvis ekstra biler over Storebælt får trafikken til at gå i stå i myldretiden på den vestfynske motorvej?

- Det vil ikke ske. Alle de ekstra biler er jo ikke i myldretiden, og nogle vil undlade at køre på det tidspunkt, hvis trafikken bliver for tæt. Det regulerer sig selv.

Dansk Folkeparti foreslår, at staten populært sagt kan købe det tredje spor tilbage af Sund & Bælt, når økonomien tillader det efter 2020. På den måde kan undgås at støde ind i loft over, hvor meget de offentlige investeringer må være her og nu. Er det ikke smart?

- Nej. På hele transportområdet opkræves skatter og afgifter på 40 milliarder kroner om året, og der er investeringer for ti milliarder. Fynske Motorvej bør indgå som alle andre vejprojekter i en prioritering af, hvor der skal investeres. Koblingen med Storebælt er i det store billede ren volapyk.

Fynske Motorvej ligger i forlængelse af broen. Kan det ikke forsvare, at det er bilisterne på Storebælt, der skal betale for det tredje spor på den vestfynske del?

Nej. Det kan godt være, at man på Fyn har en interesse i at kæde tingene sammen på den måde, men det bliver det ikke mere rigtig af. Hele vejnettet hænger sammen. Forslaget er udtryk for, at politikerne vil fuske sig til nogle penge, som de ikke kan finde andre steder, og de kommer så med mærkelige argumenter, som de håber, at nogle bider på. Sagens kerne er, hvordan man i Danmark vil finansiere infrastruktur.

DF argumenterer jo med, at Sund & Bælt kan få sit udlæg i motorvejen tilbage igen, og det er en måde at undgå problemer med loft over statslige investeringer.

- Der er jo et anlægsloft af en grund, og den forsvinder jo ikke, fordi man hiver penge ud af broen og betaler dem tilbage igen, hvis man vitterligt gør det. Det er jo bare endnu mere fusk og viser politikernes tiltrækning af at bruge betalingen på Storebæltsbroen. Her kan politikerne få fat i penge, som koster langt minde end de penge, de ellers har adgang til, men det er en total uhensigtsmæssig måde at opkræve skat på. Der er ingen som helst grund til, at der skal være en afgift på en speciel bro. Og heller ikke at bruge penge fra den afgift til noget, der har med vestfynske motorvej at gøre. Det er usagligt.Det fungerer bedst, når skatten på transport bliver fordelt jævnt på al transport og differencieret efter, hvad der øger belastningen.

Indtægterne på broen

Indtægterne i betalingsanlægget på Storebæltsbroen var i 2016 på cirka 3 milliarder kroner.

Fynsk Erhverv har indhentet disse eksempler på, hvad fire virksomheder har betalt for at køre over broen på et år:

Danske Fragtmænd: 77 millioner kroner

Arla: 40 millioner kroner

Alex Andersen Ølund: 18 millioner kroner

Rynkeby: 6 millioner

Gælden på broen er på 21,3 milliarder og ventes tilbagebetalt i 2028

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mai-Britt skal ikke længere holde vejret af nervøsitet: To år efter politiker-løfte er vakkelvornt vippeleje omsider blevet fikset

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Frygteligt, grotesk og helt vanvittigt: Folketinget kræves på banen i sag om 'betongulv' i skovbund

Fyn For abonnenter

Nyborg-rektor kæmper for opholdstilladelse til syrisk elev: - Jeg tror på Aya, når hun siger, hun er i fare

Annonce