Annonce
Gear

Trafikanter foretrækker benzinmotorlyd fra elbiler

En elbil som Opel Ampera-e slipper foreløbig. Men fra 2019 skal alle nye elbiler udsende en advarselslyd ved hastigheder op til 20 km/t. Foto: Opel

Svenske forskere oplever, at vi bedst kan lide en elbil, der lyder som et køretøj med klassisk forbrændingsmotor.

Hvis du tror, at fremtiden byder på elbiler, der både er mere miljøvenlige i nærområdet og lydløse, kan du måske sætte et spørgsmålstegn ved sidstnævnte. Svenske undersøgelser viser nemlig, at vi foretrækker elbiler, der lyder som klassiske benzin-eller dieseldrevne af slagsen ifølge Vi Bilägere.

Forskerne har allerede undersøgt lyd fra elbiler i over to år. Det er sket i et lydstudie hos Scania i Södertälje. Her har 40 mennesker måttet holde ørerne stive og vurdere, hvordan lyden ville påvirke dem. Baggrunden er, at EU har besluttet, at de nye elbiler fra 2019 skal udsende en slags advarselslyd ved lave hastigheder op til 20 km/ t. Dette sker for at advare fodgængere og andre mod ulykker.

Ifølge forskningschef Johan Fagerlönn betyder en lyd, der ikke passer til køretøjet, en mere negativ opfattelse af selve køretøjet. Det er derfor vigtigt, at advarselslyden appellerer til lytteren.

- Vi ser en tendens til, at folk foretrækker den lyd, der minder om forbrændingsmotorer. Men det er svært at vide, om det er, fordi vi simpelthen er vant til disse lyde. Om 20-30 år vil vi måske bare høre forbrændingsmotorer på samme måde som klassiske hits, siger Johan Fagerlönn til bladet.

Det næste skridt i projektet bliver at teste, når folk hører lyde, der spilles fra en rigtig bil i det udendørs miljø på en prøvebane hos Volvo Cars. Her får forskerne mere klarhed over, hvilke lyde bilproducenterne kan bruge fremover. Det er virksomheden Rise, som står for testene. Forskningen er finansieret af det svenske energiagentur samt bl. a. Volvo Cars og Scania.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce