Annonce
Nyborg

Tourens målmand i byen: Nyborg er godkendt

Tourens målchef, Stephane Boury, lignede ikke en mand med så vigtigt et job, som han har, da han på en regnfuld efterårsdag skridtede målområdet på Storebæltsvej i Nyborg af. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Tour de France-organisationens chef for målområder har været i Nyborg. Og han har ingen betænkeligheder ved at sende verdens største cykelløb hen over målstregen på Storebæltsvej.

NYBORG: Godkendt!

Eller approuvé, som man siger på fransk.

Stephane Boury er ikke i tvivl: Nyborg er et godt valg som målby for den anden etape, når Tour de France kommer til Danmark i 2021.

Og Stephane Boury er ikke hvem som helst.

Han er chef for en meget vigtig del af Tour de France-organisationen A.S.O.'s arbejde med at arrangere verdens største cykelløb.

- Jeg er ansvarlig for målområder. Alle målområder i Tour de France og også valget af målområderne, forklarer han.

Stephane Boury har været i Nyborg et par gange før for at se nærmere på forholdene.

Og nu har han altså været her igen for at give sin endelige approuvé.

I Tour de France har man tre overordnede ledere for hver etape: Den ansvarlige for startområdet, den ruteansvarlige - og så Stephane Boury, som sørger for den teknisk perfekte afslutning på etaperne.

Han er chef for området fra bygrænsen og ind til målområdet, så i større byer kan det være 10-15 kilometer.

I Nyborgs tilfælde er de sidste få kilometer fra Storebæltsbroen og til målområdet på Storebæltsvej.

Annonce
Stephane Boury i øverste chef for målområderne i alle Tour de France-etaperne. Meget af hans tid går med at rejse rundt og se på forholdene. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Nyborg bedre end bjergene

Når Stephane skal holde styr på målområderne, er der én ting, der betyder alt.

- Det handler om logistikken for mig. Jeg kigger efter alt det, der kan komme i vejen i målområdet. Jeg ser på, om der er plads nok, for vi skal bruge omkring 8000 kvadratmeter til et målområde. Meget lavpraktisk kigger jeg også på selve vejen og ser, om der er eksempelvis er heller eller lyskryds, der skal fjernes. Den sidste kilometer skal være helt ren, forklarer Stephane Boury.

Og rent logistisk er Nyborg godt med. Ifølge Tour de France-etapens projektleder, Tue Kempf, er det byen selv, der skal have styr på infrastrukturen og den lokale logistik, mens A.S.O. udelukkende koncentrerer sig om inddelingen af rute- og målområderne.

- Og den inddeling, de laver, får jo stor indflydelse på resten af byen. Eksempelvis betyder det noget for, hvor publikum kan være, så det ikke kommer i vejen for teknikken. Derfor har vi brugt de sidste måneder på at lave analyser og planer for hele flowet af byen, siger Tue Kempf.

Og Nyborg bestod altså den første prøve - mødet med chefen for målområder - med bravoure.

- Nyborg er et rigtig fint målområde. Der er stort set ikke noget, der skal ændres her, fordi der er så god plads. Det er ikke ligesom bjergområderne i Frankrig, der kan give os problemer med pladsen, fortæller Stephane Boury.

Voldgrav stopper Touren

Præcis hvor på Storebælts i Nyborg, målstregen skal placeres den 3. juli 2021, er der ikke taget endelig stilling til endnu.

Det ligger kun fast, at den bliver placeret i området ved McDonald's og tankstationen Cirkle K. Men helt præcist, hvor stregen skal være, bliver først besluttet i 2020.

Mange nyborgensere har i øvrigt undret sig lidt over, at målstregen skal ligge lige overfor det gamle og uskønne fabriksbygning, hvor Nyborg Lynfrost engang holdt til. Men forklaringen på det er ganske simpel.

- Det handler kun om logistikken for os. Fabrikken bliver eksempelvis ikke vist på TV. Vi viser rytterne, og vi viser det, der er flot ved Nyborg og under hele løbet. Det er ikke særlig afgørende for os, hvordan et målområde ser ud rent æstetisk. Det er det rent logistiske, vi prioriterer, når vi vælger, siger Stephane Boury.

Ud over et krav om god plads til reklamekaravaner, et hav af holdbusser, sikkerhedsfolk, ambulancer og meget andet har verdens største cykelløb naturligvis også brug for plads til publikum.

- Vi skal have god plads til publikum i vores målområder. De skal kunne være helt nede ved vejen. Det er også en af grundene til, at løbet slutter på Storebæltsvej, før vi når helt ind til Nyborg. Hvis vi rykkede målstregen ret meget længere ind, ville voldgravene i byen begynde at komme i vejen for publikum, siger Stephane Boury.

Han regner i øvrigt med at besøge Nyborg en fem-seks gange endnu, før alt er klar til den store dag i 2021, hvor hele verdens sportsøjne vil hvile på byen for enden af Storebæltsbroen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Leder For abonnenter

Når borgerne sætter dagsordenen

Ikke et eneste borgerforslag er blevet stemt igennem i Folketingssalen, siden Alternativets oplæg så lyset i dag for præcis to år siden. Alligevel er idéen en succes. Hvorfor? Fordi borgerforslag har formået at skubbe til den politiske debat. Det gælder for eksempel et af de første forslag, der fik nok underskrifter til at nå i folketingssalen - dét, der handlede om at sløjfe uddannelsesloftet. Efter at være afvist på Christiansborg er det alligevel netop blevet gennemført. Det samme gælder klimaloven. Derudover har regeringen i år fremlagt to borgerdrevne forslag: et forbud mod sprøjtemidler og et om indefrosne feriepenge. Forslagene er ikke bare en aktivistisk mulighed for at sno sig gennem bureaukratiet. De er et demokratisk løft. Folketingspolitikerne har indset deres legitimitet og har allerede i efteråret besluttet at forlænge ordningen. I løbet af de første to år er der stillet så mange borgerforslag, at det svarer til et nyt hver eneste hverdag. Og selv om forslagene ikke har rykket vælgerne direkte tættere på magten, har de flyttet de folkevalgte ned på jorden og fået dem til at drøfte emner, der ellers - sandsynligvis - havde været længere tid om at stjæle dagsordenen. De har bragt politikken tættere på borgerne. At Christiansborgs ører er tunet ind på vælgernes ønsker er i tråd med tidens fokus på at give dialogen en renæssance. Borgerforslag er en nær fætter til de mange borgerhøringer, som også fynske kommuner arrangerer forud for sine nye projekter - uanset om de drejer sig om anlæggelse af nye bydele eller beplantning af klimaveje. Debatter, der både giver borgerne et større ansvar for udviklingen og lokale politikere et fingerpeg om stemningen. Det ligner en såkaldt "win-win situation", men skal succesen fortsætte, bør politikerne vise borgerne mere tillid og sende nogle af forslagene til afstemning. Hvorfor? Fordi alternativet er at borgerne frem over mister lysten til at foreslå noget som helst igen.

Nyborg

Solen skinnede på campingpladsen

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce