Annonce
Sport

Tour-veteraner: Dansk start var kun en fjern drøm i 90'erne

Brian Holm mener, at en Tour-start i Danmark i 2021 kan give et "boost" til dansk cykling, som ifølge Holm i forvejen klarer sig rigtig godt. (Arkivfoto)

Brian Holm spurgte for nogle år siden Tourens løbsdirektør til en dansk start. Dengang lød et rungende nej.

Længe så det ikke særligt realistisk ud, at det skulle lykkes at få starten på verdens største etapeløb, Tour de France, til Danmark.

Sådan lyder det fra de tidligere topryttere Brian Holm og Bo Hamburger, der selv deltog i Touren i 1980'erne og 1990'erne.

Men en stor pr-indsats, bedre logistiske muligheder og en solid talentmasse i dansk cykling kan i sidste ende have overbevist løbsledelsen om en dansk Tour-start i 2021, mener Holm.

- Det er ikke mange år siden, at jeg mødte Christian Prudhomme (løbsdirektør for Tour de France, red.) i elevatoren under Touren, og jeg spurgte ham, hvornår Touren kommer til Danmark. Så kiggede han på mig og sagde: "Aldrig", fortæller Brian Holm.

- Jeg troede faktisk på ham. Men han har så heldigvis ændret mening, og det skyldes nok også logistikken.

De danske drømme om en Tour-start begyndte særligt at få liv, da Bjarne Riis vandt løbet i 1996.

Herefter blev der nedsat en komité med en række interessenter, hvor målet lød at få Touren til Danmark.

Men dengang virkede det som en næsten uoverstigelig udfordring, at Tour-karavanen - med en stor mængde cykeludstyr og et mediecirkus - skulle begynde i Danmark og inden for relativt få dage nå til Frankrig, forklarer Holm.

Sådan er det ikke længere, mener Holm, der i dag er sportsdirektør hos Quick-Step Floors og kommentator for Discovery.

- Holdene er blevet større, verden er blevet mindre, og logistikken er begyndt at hænge sammen, siger han.

I den forbindelse fremhæver Holm blandt andet, at cykelholdene har fået flere lastbiler.

- Men først og fremmest synes jeg, at Danmarks Cykle Union har gjort et stort ungdoms- og talentarbejde, siger Holm.

Præstationer som Magnus Corts etapesejr i Touren 2018 og Michael Valgrens sejr i Amstel Gold Race er eksempler på, at danske ryttere fortsat kan tage store sejre, mener Holm.

Også Bo Hamburger mener, at Danmark i dag har en særdeles stærk generation af cykelryttere.

- Vi har så mange ryttere, der kan komme med. At de samtidig kan gøre sig gældende, gør det jo kun endnu sjovere, siger han.

Hamburger nåede selv at køre en enkelt dag i gult i 1998 i Touren.

Heller ikke han troede dengang på en dansk Tour-start.

- Man turde jo ikke engang drømme om det i 90'erne. Der var det nok, at man bare var med. Det hele var jo nyt.

- Det var dengang, Touren blev stor rundt omkring i Danmark, siger Bo Hamburger, der i dag blandt andet laver firmaforløb med fokus på cykling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce