Annonce
Sport

Tour-veteraner: Dansk start var kun en fjern drøm i 90'erne

Brian Holm mener, at en Tour-start i Danmark i 2021 kan give et "boost" til dansk cykling, som ifølge Holm i forvejen klarer sig rigtig godt. (Arkivfoto)

Brian Holm spurgte for nogle år siden Tourens løbsdirektør til en dansk start. Dengang lød et rungende nej.

Længe så det ikke særligt realistisk ud, at det skulle lykkes at få starten på verdens største etapeløb, Tour de France, til Danmark.

Sådan lyder det fra de tidligere topryttere Brian Holm og Bo Hamburger, der selv deltog i Touren i 1980'erne og 1990'erne.

Men en stor pr-indsats, bedre logistiske muligheder og en solid talentmasse i dansk cykling kan i sidste ende have overbevist løbsledelsen om en dansk Tour-start i 2021, mener Holm.

- Det er ikke mange år siden, at jeg mødte Christian Prudhomme (løbsdirektør for Tour de France, red.) i elevatoren under Touren, og jeg spurgte ham, hvornår Touren kommer til Danmark. Så kiggede han på mig og sagde: "Aldrig", fortæller Brian Holm.

- Jeg troede faktisk på ham. Men han har så heldigvis ændret mening, og det skyldes nok også logistikken.

De danske drømme om en Tour-start begyndte særligt at få liv, da Bjarne Riis vandt løbet i 1996.

Herefter blev der nedsat en komité med en række interessenter, hvor målet lød at få Touren til Danmark.

Men dengang virkede det som en næsten uoverstigelig udfordring, at Tour-karavanen - med en stor mængde cykeludstyr og et mediecirkus - skulle begynde i Danmark og inden for relativt få dage nå til Frankrig, forklarer Holm.

Sådan er det ikke længere, mener Holm, der i dag er sportsdirektør hos Quick-Step Floors og kommentator for Discovery.

- Holdene er blevet større, verden er blevet mindre, og logistikken er begyndt at hænge sammen, siger han.

I den forbindelse fremhæver Holm blandt andet, at cykelholdene har fået flere lastbiler.

- Men først og fremmest synes jeg, at Danmarks Cykle Union har gjort et stort ungdoms- og talentarbejde, siger Holm.

Præstationer som Magnus Corts etapesejr i Touren 2018 og Michael Valgrens sejr i Amstel Gold Race er eksempler på, at danske ryttere fortsat kan tage store sejre, mener Holm.

Også Bo Hamburger mener, at Danmark i dag har en særdeles stærk generation af cykelryttere.

- Vi har så mange ryttere, der kan komme med. At de samtidig kan gøre sig gældende, gør det jo kun endnu sjovere, siger han.

Hamburger nåede selv at køre en enkelt dag i gult i 1998 i Touren.

Heller ikke han troede dengang på en dansk Tour-start.

- Man turde jo ikke engang drømme om det i 90'erne. Der var det nok, at man bare var med. Det hele var jo nyt.

- Det var dengang, Touren blev stor rundt omkring i Danmark, siger Bo Hamburger, der i dag blandt andet laver firmaforløb med fokus på cykling.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce