Annonce
Indland

Tosprogede elever fordeles bedre i skolerne

Rådmandsgade Skole på Nørrebro er en af de mange skoler, hvor andelen af elever med indvandrerbaggrund falder.

Antallet af skoler med en høj koncentration af tosprogede elever falder, selv om andelen af tosprogede elever i folkeskolen stadig stiger. Det skriver Jyllands-Posten.

Sidste år havde 55 af landets folkeskoler mere end 40 procent tosprogede, som ifølge eksperter er den kritiske grænse, før det går ud over fagligheden for alle skolens elever.

I 2009 var der 64 skoler med en så høj andel af tosprogede. Dertil kommer, at en række skoler, som er blevet kendt for deres meget høje andel af tosprogede elever, hastigt er på vej mod en mere ligelig fordeling.

Det gælder blandt andet Rådmandsgade Skole på Nørrebro. Her er andelen af tosprogede elever på tre år faldet fra 75 til 63 procent, og i skolens nye børnehaveklasser er mere end halvdelen af børnene etnisk danske.

Især Københavns og Aarhus kommuner har i de seneste år forsøgt at ændre sammensætningen på folkeskolerne, skriver Jyllands-Posten.

Det er blandt andet sket ved at sammenlægge skoler, ved at ændre skoledistrikterne, så elevgrundlaget på bestemte skoler ændres - og ved at sprede tosprogede elever til andre skoler i busser.

Fra flere skoleledere på tidligere tosprogede skoler lyder det, at det især er de ændrede skoledistrikter, der har gjort en forskel, men også at det så småt er lykkedes at få flere etnisk danske forældre til at vælge deres lokale folkeskole frem for en privatskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Simone er bidt af boksning

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce