Annonce
Nyborg

Torvet er en arkæologisk guldgrube

Dronning Margrethe er blandt de mange, der har vist stor interesse for de arkæologiske fund på Torvet i Nyborg. Foto: Nils Svalebøg
Resterne af en vej i to spor er blot et af flere opsigtsvækkende fund, der allerede er gjort på Torvet. Arkæologer vil nu overvåge omlægningen af pladsen.

Nyborg: Selv om Torvet i Nyborg for tiden mest af alt ligner en stor mudderpøl, er betegnelsen "en arkæologisk guldgrube" i virkeligheden mere rammende.

Hen over sommeren har arkæologer - professionelle såvel som amatører - gravet i Torvet.

Og det er så langt fra kun småting, der er dukket op af mulden.

Det største og mest overraskende fund er således en hel vej. Eller rettere: Otte meter lange rester af to vejbaner, der stammer fra byens ældste tid, og som måske endda blev benyttet som adgangsvej, når der var Danehof på Nyborg Slot.

- Under alle omstændigheder er det en tidlig udgave af Rigets Hovedstrøg, som vi ikke på forhånd kendte til eksistensen af, fastslår lederen af Nyborg Slot & Kulturarv, Mette Ladegaard Thøgersen.

Annonce

Rester af kælder

Arkæologerne har også fundet rester af en kælder på den del af Torvet, der ligger lige foran Nyborgs rådhus.

Den menes at have hørt til en af de gårde, der lå på stedet, indtil Christian III i 1551 lod dem rive ned for at give plads til en riddertureningsplads.

Ved siden af kælderen fandt arkæologerne i øvrigt også det, der på godt, gammeldags dansk hedder et lokum.

Både lugten - og det, der er værre - er bevaret, og der er udtaget prøver af sidstnævnte.

- Og når vi har resultaterne af prøverne, kan vi formodentlig blive endnu klogere på, hvad en af byens fine familier spiste, påpeger Mette Ladegaard Thøgersen.

På samme måde vil prøver udtaget af materialerne fra det, der engang var en brønd, kunne afsløre, om der tilbage i middelalderen også har været en eller anden form for produktionsvirksomhed på stedet.

Til de øvrige arkæologiske fund på Torvet hører et par lædersko i den for middelalderen forbløffende store størrelse 42, og et større antal oprindelige brosten, der for en dels vedkommende vil blive indarbejdet som en del af den nye belægning på pladsen.

Og så er det i øvrigt ikke på nogen måde udelukket, at der er mere at finde under mulden på Torvet.

Mette Ladegaard Thøgersen oplyser således, at arkæologerne vil overvåge dele af det store arbejde med en omlægning af Torvet, der forventes at gå i gang i morgen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Assens For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce